- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Første Deel, 2:det Bind /
247

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Olafs og ·EEdhelreds Traktat. 247

Af denne Traktat, den eneste i sit Slags, som vi besidde l), erfare vi
nøje Olafs og hans Hexers Stilling i England Han havde ikke, som Gud-
rum i sin Tid, og Nolf i Nordmandie, til Hensigt at gjøre England til
sit Hjem. Vistnok havde han Besiddelser, enten der eller i Nærheden, men
hans Hovedbeskjefcigelse var dog endnu at sværme om paa Vitiiigetog, og
de Bestemmelser-, Traktaten indeholder, sigte fornemmeligen til at sikre Ædh-
elreds Undersaatter og øvrige saakaldte Fredmænd for Overfald af Olafs
Krigere. Disse vedblive at kaldes »—Hæren« eller »Skeidma«ndene«; at de
drage om paa Havet og søge at oplu«ingeSkibe, endog Kjølnnandsstibe, for-
udsættes som det sædvanlige Uagtet Christen, og, som vi ville erfare, en
meget ivrig Christen, var dog Olaf altsaa endnu lige fuldt Biting og So-
konge i Ordets egentligste Forstand. Saa lidet formaaede Christendommen
endnu at formilde Sæderne og opklare Begreberne.

Olafs Magt og Anseelse maa have været meget stor, siden han kunde
foreskrive Ædhelred saadanne Betingelser Han optræder som hans Lige-
mand. Hans Skibe vare berettigede til at forfolge fremmede Kjolunands-
skibe lige ind i en engelsk Havn, og om det end lykkedes Besertningen at
flygte ind i nærmeste By, kunde dette dog ikke redde Skibet. Hvis en En-
gelskmand beskyldte en af Olafs Stivsstyrere for at have taget Gods fra
ham med Urette, kunde denne fri sig ved at lsesvcerge selv femte eller med
flere af sine Skibsfolkz at han tog det med Rette. Og Drabet af 8 Bitin-
ger regnedes for Fredbrud; hvis Ealdormanden eller Kongen da enten ikke
vilde eller kunde fremslaffe Gjerningsmerndene eller deres Frænder — eller,
tør man vel og tillægge-, udrede Boder saa vel for Drabene som for Freds-
brudet — var det hele Distrikt ikke længer Fredland: da kunde Eikingerne
frit herje der uden at Freden derfor var brudt med de øvrige Dele af
Landet. Og alle disse Rettigheder havde Ædhelred maattet tilstaa Olafs
Hær, efter at have udbetalt 26000 Pund. At LEdhelred kunde bekvemme
sig til et saadant Forlig, viser, hvor England var gaaet tilbage i Magt
siden hans Faders, den dygtige Eadgars, Tid. Man kan vel ogsaa sige-
at med Erkebiskop Dunstan, der døde 988 2), faldt Landets sidste Bærer
mod indre Forfald og ydre Vold. Dertil kom, at Ædhelred netop i den

anføres under Forliget (S. l23, 124) høre aabenbart ej dertilz her tales om
Bestemmelser af ,,than«, for det hele Land, uden at de Fremmede endog i
mindste Maade omtales.

1) Vi have vistnok ogsaa Ælfreds og Edwards to Traktater med Gudrum, men
deels ere disse sluttede med en dansk, ikke en norsk, Fyrste, deels angaa de en
formelig Nedseettelse i Landet, ikke midlertidigt Ophold af en Vikingehoerz hel-
ler ikke omtale de saadanne, »alene af Vitingebedrift opstaaende Tilfælde, som
Traktaten af 994· Denne kan derfor visselig kaldes eneste i sit Slags.

-) Sin-om sank i blon. bist. Befr. l. S. 400.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:53:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-1-2/0273.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free