Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
250 Haakon Jarl.
det og adlydt, dog kun var yndet og adlydt af personlige Grunde, ej ved
det Trylleri, Bevidstheden otn en Negents lovligeog arvelige Adkomst til
Niget, især i hine Tider-, udovede paa Gemytterne endog uden Hensyn til
hans Personlighed. Og dobbelt usikker maatte han fole sig, da han be-
gyndte at merke, at den personlige Hengivenhed, Folket hidtil havde næret
for ham, var i Aftagende, og det ved hans egen Brøde-. Ved Haakons
Charakteer var der nemlig flere sletteSider, hvilke han, ·saa længe han ar-
bejdede paa at sikre og befæste sit Herredmntne, havde haft Klogskab og
Kraft nok til at bekæmpe, saa at de ej traadte frem for hans Omgivelser
i et synderligt sterkt Lys, og uagtet hans Færd i den guldharaldske Sag
vistnok maatte have lagt for Dagen, at Samvittighed, Tro og Love ej vare
ham meget hellige, deekkedes dog disse Pletter let med Patriotismens
Kaabe. Men efter at han havde erhvervet Magten, og endelig troede sig
sikker, synes det som om hans slette Tilbojeligheder traadte frem med desto
storre Styrke, jo mere han hidtil havde holdt dem tilbage, og som om han
ikke engang længer foreslaaede at bekaempe dem. Af flere Træk, der for-
tælles om ham, ser man at han begyndte at vise sig snæverhjertet, nei-del-
modig og grusom, Fejl, der paa de Tider fremfor alle andre vare skikkede
til at fremkalde Misnoje og fjerne Hjerterne fra en cFyrste. Det er allerede
fortalt, hvor uædelmodig han viste sig mod de fangne Jomsvikinger,—og
hvilken hensynsløs Haardhed han viste mod Njaalssonnerne. Da Thraain
havde udfort hans farlige Hverv, at overvinde og falde Vikingen Kol—, vilde
Haakon, som det synes, have ladet det bero ved den blotte Tak, hvis ikke
Erik Jarl havde sagt, at Thraains Daad var mere værd end Ord alene:
da først forærede han ham Skibet Gamtnen 1). Alt saadant bidrog na-
turligviis til at formindske hans Popularitet Men hvad der især vakte
Uviije, var hans overhaandtagende Usædelighed. Det gik tilsidst saa vidt,
siger, Snorre, at Iarlen lod tage mægtige Meettds Koner og Dotre og
føre hjem til sig, beholdt dem hos sig en Uge eller to, og sendte dem der-
paa tilbage; herover blev han meget forhadt hos disse Kvinders Frænder,
og Bonderne begyndte at knarre Dette skal især have været Tilfældet
i Throndhjem, hvor han havde sit Hovedsaede, og hvor man altsaa led meest
ved hans Uvæsen; Thronderne beskrives derhos sont meget tilvojelige tii at
give Ondt as sig, naar noget mishagede dem 2). Her, i Haakons egentlige
1) Se Njaals S. Cap, 83.
2) Snorres Ol. Tr. S. Cap. 50. Foruden de her nteddeelte Træk af Haakons
Uelskocerdigheder er der og en heel besynderlig, temmelig vidtløftig Fortælling
om en islandfk Skuld ved Navn Thorleif Raudfeldsson, som han havde lagt for
Had, fordi denne ej vilde sælge ham af de Varer, han havde bragt, og hvis
Skib han derforihaug Fraværelse plyndrede og opbrændte,hvorhos han lod hans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
