Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
256 Haakon Jarl.
altsaimnen. Thi naar man overvejer, hvilke aabenbare Urigtigheder denlegenk
darisle Beretning indeholder, navnlig om at Olaf opsogtes i og kom»«fra
Gardarite, itke England, og om hans Vesog hos Finnen, epftaar let den
Tanke, at det ovrige ikke hviler paa bedre Hjemmet. Endog den større
Sandsynlighed, der ved ferste Øiekast synes at tidmerke Snorres Fremstil-
ling, faar ved nærmere Betragtning lidet at betyde, thi man overbeviser sig
let om, at Fremstillingen ikke fra forst af var saa lidet udpyntet, men at
Snorre virkelig har haft den vidtløftigere Veretning for sig- ogkun udeladt
hvad han fandt mindre rimeligt1); ja hans Fremstilling er endog ved disse
Udeladelser bleven mangelfiild og inkonsekvent. Thi Jostein og Karlshoved ere
aabenbart nødvendige-, deels til at understøtte deels’ til at afsløre Thores
Svig; hos Snorre lades vi i Uvidenhed om, hvorledes Olaf opdager og
undgaae Forrlederiet, og vi erfare intet om Thores Skjæbne, aabenbart
fordi den ej kan fortælles, uden at der tillige er Tale om Olafs Morbrodre
Vil man altsaa tage Fortællingen om Thore som historisk, maa man og
tage Iostein og Karlshoved med, og slaar man en Streg over de sidste,
maa man ogsaa udelade den forste. —
Fortællingen er imidlertid meget gammel, i det mindste i den Skikkelse,
hvori den forekommer i Kongesagaerne, uden nogen Tale om Tilbagerejsen
til Rusland Allerede Thjodrek Munk, der skrev henved 1180, ikke mere
end 180 Aar efter Olafs Desd, meddeler den i det Væsentlige ligelydende,
og da han aabenbart har oversat ældre Sagaer- tor man med Bestemthed
paastaa, at den allerede var til i denne Form omkring 1-150, om ej tidli-
gere DenneÆlde synes dog at vidne om, at noget deraf maa være sandt.
Hertil kommer, at vi jo, sotn ovenfor viist2), virkelig finde Jostein omtalt
som Olafs Krigskammerat og eDeeltager i Traktaten med QEdhelred i 994;·
hans Nærværelse i England, just paa denne Tid, er saaledes hævet over
enhver Tvivl. Men da han var Olafs Morbroder, og Olafs Ny, som vi
have- seet, nødvendigviis maa have naaet Morge, ligger den Formodning
nærmest at han tilligemed sin Broder Karlshoved har begivet sig til-Eng-
land, ikke efter nogen Opfordring af Oliifs’ Fiender, men af egen Drift,
fordi de havde Lyst iil sat besøge deres beromte Frænde.· Da vi se Jostein
optræde som Bitingehovding, er det endog sandsynligt, at han har udrustet
eet eller flere Vitingeslibe, og med dem stødt til Olafs Flaade. Han hørte
til en af de mægtigste sLEtter i Viten, og det var derfor vistnok i sin-Or-
den, at han, som andre vadinger, tilbragte endeel af sine yngre Aar paa
Vitingetvg Da han og hans to Brvdre Karlshoved og Thorkell Dyrdill
l) Han nævner desuden senere Iostein Og Karlshovcdl sp hans Olaf Tryggves-
sons Saga, Cap. 58.
2) Se ovf. S. 24l.
Æ—— 4«« .-—.———«-—. ———»
- JMQYLO —s—s——4—
—-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
