Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
266 Haakon Jarl. .
der mod sin Herre Jarlens og Karks Hoveder lod Olaf hænge i en-
Galge, som stod paa Nidarholmen (nu Munkholtnen),hvilkeniden Tid brug-
tes til Rettersted for Tyve og andre Misdasdere En Mængde Bonder
ledsagede ham derud, kastede under Skrig og Raab Stene paa Hovederne,
og sagde at der kunde den eue Niding hænge med den anden. Der blev
sendt Bud op i Gauldalen til Nimul efter Iarlens hovedlose Krop, som
blev brændt, da de fik fat paa den. Hadet mod Iarleit var nu saa stort,
at Thronderne ikke vilde hore om andet Navn paa Haakom end Haakon
den ille (onde), og denne Benævnelse blev, som det siges, almindelig baade
inden- og udenlands. Saa stor en Otnskiftelse var der foregaaer i den
·Yndest, hvori han for ikke mange Aar tilbage havde staaet hos Folket. -Ef-
ter Sejren over Iomsvikingerne var han afholdt, hædret og anseet som en
Konge; ni Aar efter hængtes hans HovediNidingsgalgen og lystes der For-
bandelser over hans Minde 1).
,,Det maa man dog«, heder det i Kongesagaerne, ,,med Sandhed sige om
Haakon Iarl, at han havde meget, der gjorde ham skikket til at være Hov-
ding; ferst hoj Byrd, dernæst Klogskab og Indsigt i at sysle med Herre-
dømmet, Raskhed i Slag til at vinde Sejren, og derhos Lykke til at fælde ·
sine Firnder. Han var gavmild mod sine Mænd, og en lang Tid henne-
sæl, men hans uheldige Stjerne vilde, at Tiden nu var kommen, da Heden-
dom og Blotskab skulde forgaa, og den hellige Tro og rette Sædet komme
i Stedet, og for at dette kunde ske, maatte han lide en Desd, som var en
saadan Hovding uværdig«. I disse Ord er Haakons Stilling og hans For-
hold til sit Folk og sin Tid nøiagtigt skildret. Flere af Haakons Cha-
rakteerfejl, som vi have lært at kjende, hans Troløshed og Underfundighed,
vilde man maaske have tilgivet ham i Betragtning af hans andre store Egen-
fkaber. Men han blev forhadt ved sin Grusomhed, sin Usædelighed, sin
—— man kan tydeligt iagttage det — tiltagende Barskhed og llelskværdighed;
endog hans saa meget priste Gavmildhed aftog og gik over til Smaalighed.
Denne Vending i hans Charakteer var aabenbart en Følge af hans indre
Uro og Ufred med sig selv. Han passedesej længer for sin Tid. Han
var, hvad der da vistnok var en stor Sfirldenhed, især i de hojere Kredse,
en oprigtig Hedning og Blottmmd. Vel herskede Hedendommen endnui
Morge, fornemmelig i Throndhjent, og den havde endnu i flere Aar ivrige
Tilhængere· Men de fleste hang dog nu ved Hedendommen mere af
gammel Vane og asHad til Christendommen end af sand Overbeviisning
Haakon derimod troede fuldt og fast paa de hedenske Guder. For at vinde
deres Bistand ofrede han endog sin egen Sun. Meente han end der-
l) Olaf Tr. Saga Cap. 104. Hos Snorre Cap. 56. Om et (maaske) gammelt
Sagn om Ormen paa Voves, Lundesola og Jarlen, der dog i enkelte Stykker
synes lidt niistankeligt, fe Fayes Saga S. 161 jvfr. Klkuvers Mindesmerker S. 107.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
