Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
270 Olaf Tryggvesson.
mens Fiender og dens Beundrere maatte være enige om at erkjende dens
vældige Magt, en Erkjendelse, der vel ogsaa netop forøgede Hedningernes
Vildhed og sanatiske Iver for at bekatmpe den, for at tilintetgjøre dens For-
tyndere, og ødelægge dens ydre Tegn. Man kan være forvisset om, at de
Nordboer, der endog hadede den »Hoide-Christ«, som de kaldte ham, dog
ogsaa frygtede ham; og i denne Frygt var allerede Betingelsen for Chri-
stendommens endelige Sejr given. Endog de Tilsætninger, den oprindelige
christelige Lære i hine Tider gjennem syv Aarhundreders Traditioner havde
faaet, maatte være dens Udbredelse, især blandt Nordens Hedninger, gun-
stige· Læren om Helgener og Mirakler, overhoved de mere materielle og
anthropomorsistiske Anskuelser om Forholdet mellem Gud og Menneskerne,
ledsagede af Billeder og andet Tilbehør, der talte til Sandserne, maatte
gjøre et sterkere Indtryk paa den raa Aasadyrker og lettere bane Christen-
dommen Indgang hos ham, end en fra alle slige Tilvehor renset, strengt
monotheistisk Lære, der forsmaaede at benytte sig af sandselige Indtryk.
Derfor tale og vore «Sagaer om den Virkning, som den katholsk-ehristelige
Nitus, Synet af de prægtige Chordragter, Nøgelsens sode Lugt, Klokkernes
og Sangens Vellyd udøvede paa Hedningernes Gemytter 1). Aasadyrkeren
var saa vant til polytheistiske Forestillinger, at der ej kunde være Tanke
om, strax at faa dem udryddede hos ham, men man maatte for det første
kun se til at saa dem ombyttede med andre. I Stedet for Odin og Al-
fader kom nu de Christnes Gud eller Christus selv; i Erkeenglerne og de
fornemste Helgener fandt man Væsener, der i det mindste i de første Rys-
omvendtes Tanker k Omvendelsen bestod jo dog som oftest ikke i andet
end i Daaben selv, og Oplarelsen i at fremsige Trosartiklerne og Fader
Vor paa Latin —— kunde træde i Stedet for de øvrige Guder 2). Og
man maa heller ikke forestille sig, at de Nysomvendte, fordi de antoge Chri-
stendommen, ophørte at tro paa de hedenskeGuddommes Tilværelse —- denne
betvivledes neppe endog af de christne Gejstlige selv ——;,men Asserne for-
nedredes kun til at blive onde Væsener i Stedet for at de hidtil havde væ-
ret betragtede som gode; Spresternelaerte, og troede vel endog selv, at Djævelen
og de øvrige Mørkheds Aander i Æserne havde aabenbarer sig, og der op-
stod endog Sagn om, hvorledes deviste sig blandt Menneskerne, og søgte at
besncere og fordærve Christendonmiens Talsmcend 3). Vare nu end disse
1) Se f. Ex. Olaf Tryggv. Saga Cap. 131.
2) Vi have saaledes seet, hvorledes Fagrskinna lader Jomsvikingerne drikke Vra-
gafull, medens Kongesagaerne tale om Christs og Michaels Minde-.
3) I« Olaf Tryggoessons Saga selv forekomme flere slige Legender om, hvorledes
Thor eller Odin i menneskelig Skikkelse søgte at skade eller forlokke Olaf, og
her udtale sig utvetydigt de herskende Forestillinger om de hedenske Guders
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
