Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Christendommen fra England m. m. 275
Nordmcendene bebvggede dem, christne spikten om hvilke ej alene en-
kelte af Øernes Navne minde, men fra hvis Tid den ærværdige Kirke paa
Egilso med sit runde Taarn endnu er en umiddelbar Levning 1). Allerede
her gaves der saaledes en Mængde Anledninger fer vore Forflrdre til at
komme i den nærmeste Bervrelse med Christendommen og dens Bekjendere,
og det var naturligviis endnu mere Tilfældet paa Syderoerne og Irland.
Vi læse saa ofte om irske eller skotske Trælle som Bitingerne havde revet
og bragt hjem med sig 2); vi erfare derhos af fremmede Forfatteres Bestri-
velfek over de nordiske Vikingers Færd, at de af dem rovede Mennesker
udgjorde en væsentlig Deel af deres Bytte. Alle slige ranede Mennesker,
de veere nu fra Vesterhavets Øer eller fra det frankiske Fastland, vare alle
uden Undtagelse Christne. Uagtet tilfældige Omstændigheder have foraar-
saget at deslige fremmede Trælle oftest nævnes paa Jsland, kan man dog
være vis paa, at en betydelig Deel ogsaa fandtes i Morge, og da Mord-
mamdenes Viiingetog fornemmelig gjaldt Skotland og Irland, kan man og
være forvisfet om, at de fleste af disse Trælle vare skotske eller irske Og
blandt en saa stor Mængde maa der ogsaa i det mindste have været nogle,
og det ej saa faa, der lode det være sig magtpaaliggende at vinde deres
Herrer for Christendommen. Hvorledes en stor Deel af Landnamsnnrndene
paa Jsland vare christne, have vi allerede seet, og der skal ikke
mangle saa meget i, at Forholdene i Norge tildeels vare de samme, eller
at Christendommen virkelig paa Harald Haarsagres Tid havde fundet en
Indgang hos de høiere Klasser, der endog var storre end i de nærmest paa-
folgende Generationer· Og fra denne Tid synes ogsaa fornemmelig den
større Hnmanitet at have gjort sig gjeldende i Vilingelivet 3), hvortil der
l) Navne som «Papo« lstorre og mindre, nu PapasWestrey og Papa Stronsey),
Papley (Papyli),Ninansen (St. Ringans eller Ninians L) og Daminso (St.
DMMMS D) og endelig selve Navnet »Egilso« paa den O, hvor den oven-
ncevnte Kirke staar, vidne noksom om den ældre piktiske Christendom paa
Orkanerne. Det sidste Navn udledes neppe med Rette af det oldn.
Mandsnavn «Egil«· men den første Deel af Navnet «Egils«, synes snarest at
være en Gjengivelse af den. irske Form eclais (ecelesia), hvilken Nordboerne,
som udannede Folk ofte pleie, have søgt at give en i deres eget Sprog forstaae-
lig Etymologi. Kirken paa Den med sit hoje Taarn maatte gjøre den til
»Kirkeoen« fremfor de øvrige. Denne Kirke synes ifolge sitUdsste at Vcktc
samtidig med de gamle irske Kirker fra det Ste, «7de Og Sde Aarhundrede
fwjlsoas Ankbsceoi. S. 59l). Ogsaa paa Hjaltland findes flere Øer af Nav-
net Paven Ja endog til Biken synes Paperne at voere komne, da en af
Hvaloerne hed kapey, nu «Papero.«
2) F. Ex. Hjorleifs Trælle, der siden dræbte ham, og efter hvilke Vestmanna-
oerne fik Navn. «
-Z" F. Er. at Øine Barnakarl ej vilde kasteSmaaborn paa Spydsodde, som Frid-
thjof fordam, s. l B. S. 451·
18l
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>