Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
276 Olaf Tryggvesson·
sindes enkelte Antydninger-, saavelsom det Fritcenkeri, der viste, at Aasareli-
gionen egentlig havde udspilt sin Rolle, og at den ej længer kunde byde
sine Tilhængere nogen sand Trøst: begge Dele middelhare Virkninger af
Christendonunen
Om Haakon den godes Opdragelse i England og hans uheldige For-
søg paa at indføre Christendommen i Norge have vi forhen talt l). Det
strandede, som det synes, ej saameget paa nogen egentlig religivs Fanatisme
som paa Hovdingernes Frygt for Clnsistendommens forfinende og blodgjorende
Virkninger-, og paa Almuens Uviltighed til at underkaste sig destrenge Negler
for Fafte og Helligdagshold, som de ehristne Lærere i den Tid foreskreve.
Christendommen var ogsaa endnu for lidet bekjendt, og Folket endnu ej Paa
langt nær modent til dens Indførelse; og dertil kom at den mægtige
Sigurd Iarl, selv en ivrig Blotmand, med megen Klogskab synes at have
modarbeider den. Imidlertid fikdog Haakon, som det udtrykkeligt fortæl-
les, flere af sine Venner til at lade sig dobe med med det gode, og andre
til i det mindste at ophvre med Blotene, ligesom han og fik Hedningerne til at for-
lcegge deres qul fra .Hugge- eller QiiidvinterMatten til de Christnes Ju-
letid. Af disse og flere Omstændigheder 2) synes man at kunne slutte, at
de christelige Naadgivere, han havde medbragt fra England, handlede efter
de Grundsætninger, Pave Gregorius den store i sin Tid havde indskrerpet
de første iristendomsssorkynderei(-nglaed da han bød, »at s’lfgudstempler-
ne ej skulde nedrives, men kun de i dem værende Afgudvbilleder tilintetgjøres
og Templerne selv renses med Vievand og indvies til khristelige Kirker, for
at Folket fremdeles kunde komme og forrette sin Andagt paa de tilvante
1) lstc B. S. 719—726.
2) Navnlig hvad der ovenfor (S. 730) er meddeelt om den sandsynligviis af
Haakon ej saa meget foreskrevne som vibeholdte,,». Ilgerd« eller Forpligtelsen til
at holde Festgilde, eller at medbringe Kontiibutioner til det fælles Festgilde,
hvilket vi af Ytringerne om Signrd Jarl hos Snorre (Haak. god. S. Cap.
16) se ogsaa i Hedendommen var Skik og Brug. I det her ovenfor
omtalte Brev af Pave Gregor, hvor der nævnes ·om de Sammenkomster, der
iStedet for de tidligere Ofringer ved Templerne skulde finde Sted ved de samme
nu til Kirker forandrede Templer, heder det at de Vesvgende paa de angivne
Helligdage skulde indrette sig Hytter eller Telte af Grene, og i religiøse Gil-
der høitidelighol«oe Festerne, uden længere at ofre Dyr til Djævelen, men kun
flagtende dem til Guds 2Ere o. s. v. Da man nu ved hine saakaldte »Ol«
eller Festgilder, hvortil Olgerd var paabuden, vistnok ogsaa slagtede og kortere-rede
cheg, viser deres Jdentitet med de angliskeKirkefester sig desto tydeligere. Vore
ældre Love nævne egentlig tre slige Ol, der paa nærmeste svare til de tre
hedenskeFester: Juleol (2Eld. Gulath.Cap. 7), svarende til Juleblotz Ol før
Tlllehelgens Dag (Gul 6) svarende til Binternatsblot, og St. Hans- eller
Ionsoks Ol (Ol. Tr. S. ll. 21), svarende om just ikke ganske, saa dog nogen-
ledes til Sommerblot. Ivfr. l. B. S. 78.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
