Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Christendommen paa Jsland. 279
sagde han, at Thorleif havde opfort sig som en Hædersmand, og at han
vilde lade Sagen falde, men være hans Ven fra denne Dag af. »8paa dit
Venskab sætter jeg megen SPriis«, svarede Thorleis, »men om Sagen falder
eller ikke, er mig aldeles ligegyldigt, da jeg paakalder den Ven, som ikke la-
der sligt vorde mig til Skade«1).
Som middelbart udsvrungne as Christendommen maa vel ogsaa de rene
og ophojede Begreber ansees, hvilke Ingulfs Senneson, den oftere omtalte
Lovsigemand Thorkell Maane lagde for Dagen; hvorfor han ogsaa i Sa-
gaerne selv sættes ved Siden as de bedste Christne2). Men i hans Em-
bedstid (970——985) var ogsaa Christendommen for forste Gang bleven for-
meligt prædiket paa Jsland Dette skyldtes den ædle og nidkjcere Thor-
vald Kodraanssosn, kaldet Vidfarle, hvilken vi allerede tidligere have haft
Anledning til at nævne Z). Hans Fader Kodraan paa Giljaa havde i hans
Opvæxt altid soretruktet sm anden Svn Orm for ham, og Thorvald havde
godvilligen fundet sig deri. Da traf det sig engang at den beromteThordis
Spaakone var iBesog hos Kodraan, og overtalte denne tit at behandle
Thorvald med større Agtelse og give ham nogle Penge, hvormed han kunde
drage paa Handelsrejsen Han fulgte nu for det forste Thordis hjem til
Spaakonefell, og efter at have ovholdt sig nogen Tid hos hende, drog han
udenlands, og tog Tjeneste hos Sven Tjugeskeag, som ovenfor nævnt Det
er forhen omtalt, hvorledes han i al den Tid, han var hos Sven, ud-
merkede sig ved sin Tappekhed, Troskaly Ædelmodighed og Menneskekjen-
lighed, og hvorledes han derved engang sattes istand til at frelse Sven fra Fan-
genskab, da man intet vilde have kunnet udrette med Magt Siden drog
Thorvald vide om i Shdlandene, og blev i Saxland kjendt med en )iskop
ved Navn Frederik, der sik ham til at antage Christendommen og dobte
ham. Thorvald bad derpaa Biskop Frederik at folge med ham til Island
for ogsaa at prædike Christendommen for hans Fader, Moder og Frænder,
og om muligt, bringe dem til at modtage Daaben Biskovpen fojede ham
deri, og de kom heldigt til Island, hvor Kodraan tog venligt imod dem,
og hvor de tilbragte den første Vinter hos ham 4). Allerede denne Vinter
l) Vaapnfirdingasaga, S. 6—11· Olaf Tryggv. Saga Cap. 228· Da Brodd-
helge ifølge 2·tnnalerne blev dræbt 974, og Thorleif dog endnu levede da Chri-
stendommen indførtes paa Jstand (1000) maa den her omtalte Begivenhed
have fundet Sted omtrent mellem 960 og 970·
s) Se om Thorkell Maane ovf. S. 158, Not» og Landn. l. 10, Olaf Tryggv.
Saga Cap. Us. -
3) Se ovf. S. 223, 224.
.4) Denne Vinter henfores i Fsrtaltingen om Thorvald (OlasTryggv. Saga Cap.
138) til 981, eller 106 Aar efter at Joland begyndte at bebygges (874, eller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
