Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Christendommen paa Jsland. Thorvald Vidfarle. 281
allerede var sengeliggende af Alderdom, kunde lade sig døde Dette skede
ogsaa, og Olaf døde kort Tid derefter i de hvide Daabskleeder (hvilket man
ansaa for en sikker Eej til Himnierige); Thorkell lod sig indtil videre knn
primsigne 1). Thorvalds og Biskvp Frederiks Bestræbelser vare dog i det
hele taget ikke synderligt heldige. Meest udrettede de paa Nordlandet, hvor
flere Hovdinger lode sig døbe, og mange andre, om de end ikke modtoge
Daaben, dog troede paa Christus, forsagede Afguder og Blot, og nndsloge
sig for at betale Hovtvld Blandt de dvbte Hovdinger var der endog een,
Thorvard Spak-Bødvarssøn paa Aas iHjaltedal, der lod opfore en Kirke paa
sin Gaard; denne Kirke søgte hans egne Brødre at opbraende, men det lyk-
kedes dem ej 2). Paa Vesterlandet fik Thorvald og Frederik ingen Tilhæn-
gere. De bleve venskabeligt modtagne paa Hvamm af Huusfrnen Fridgerd,
medens hendes Mand, Thorarin Filsenne, Thord Gelles Søn, var paa Al-
thi«nget. Men medens Thorvald stod ude og prcrdikede for Folket, gik Frid-
gerd inde i Hovet og blotede, saa at de begge kunde høre hver-andres Ord;
da nu ogsaa hendes Søn spottede Thorvald, blev denne vred og kvad et
Vers, hvori han klagede over at ingen vilde høre ham, og bad Gud for-
følge hiin Gydje, der sang fra den hedenske Stalle. En Sommer indfandt
Thorvald og Biskoppen sig paa Althinget, hvor den forste, som sædvanligt,
l) Dette fortælles noget forskjelligt. Thorvald Kodraanssons Thaatt(OlafTryggv.
Saga Cap. 131) fortæller det aldeles legendariskz det er her Thorvalds Bryl-
lup-; begge Partier, de Christne og Hedningerne, sidde sammen i en Skaale,
kun adskilte ved en tvers gjennem Skaalen løbende Bæk. Berserkerne, der
begge hede Hauk, udfordre Biskoppen til en· Styrkepi«øve, hvorfor denne ej
undslaar sig, men lader store Baal tænde langs ad Gulvetz han indvier Baa-
· let, og indbyder nu Berserkerne til at gaa gjennem Ildenz de prøve derpaa,
men omkommez selv gaar han derimod uskadt igjennem. J Valnsdolasaga
Cap. 46 fortælles dette paa en langt sandsynligere Maade. Berserkerne ud-
fordre ej Biskoppen, men komme kun og forstyrre Lagetz Biskoppen raader
vel til at gjøre Jld op, men prøver ikke selv paa at gaa igjennem den; deri-
- mod falder det af sig selv at Berserkerne, efter Berserkervane, skulle vade Il-
·dene, som det hed. At de nu brændte sig til Skade, var rimeligt nok og be-
høver ej at tilskrives Vievandet. De falde ifølge denne Saga ikke døde ned,
men blive bankede til døde med Stokke af haandfaste Mænd, som Biskoppen
havde ladet opstille paa Bænkene· Vatnsdolasaga nævner ej at Thorkell lod
fig primsigne, kun at han erkjendte de Christnes Gud, men vcegrede sig ved at
modtage Daaben. sprimsignelsen omtales derimod i Kristnisaga Cap. 2, og i
Grettes-Saga, Cap. 15, hvor tillige Thorvald og Biskop Frederik i Forbi-
gaaende omtales. Fortællingen om Thorvald nævner ikke engang Thorkell Kravla.
Y) Her fortælles atter en Legende om et Mirakel, hvorved Kirken reddedes, idet
de, der vilde brænde den, første Gang syntes at se Ildslner staa ud af alle
Glugger, og anden Gang, da en af dem bojede sig ned for at blase til Ilden,
to Pile kom, den ene efter den anden, og sloge ned iGulvet saa nær ved ham,
at han skyndte sig bort og ej vilde oppebie den tredie.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
