Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
296 Olaf Tryggvesson. «
gjorde fælles Sag med Kongen og fremmede for Christendonnnens Anta-
gelse, vovede ingen af de mindre anseede Bonder 1)« at hæve sin Røst ·til
Modsigelse; de bleve alle dobte, og kort efter holdt ErlingsBryllup med
Aastrid· Olaf, som var tilstede, tilbod Erling Jarlsnavnx Men "han:’sva-
rede stolt: »Herser have mine Frernder været for mig, og jeg- vil ikke bære
hvjesre Navn end de; derimod vil jeg gjerne tage imod at blive den ypper-
steHerseiLandet«. Dette tilsagde Kongen beun, og gav ham alle Fylkerne lige
fra Sognsoen til Lindesnes, altsaa Hordafylke, Nygjafylke og det veftlige as
Agder« i Forlening paa samme Vilkaar-, som Harald Haarfagre havde givet
sine Sønner Len at bestyre 2). ·
32· Sogn, Fjordene, Sondmore, Raumsdalen elletftnede St. Sunnivas Helligdom.
Efter at den sydlige Deel af Gulathingslagen paa en saa let Maade
var bleven ehristnet, ftevnede Olaf Indbyggerne af de sire Fylkers Sogn,
Fjerdene, Søndmore og Naums dal, til et Thing paa Drags-Eidet lpaa
Stadland) endnu samme Host, for at underhandle med dem om Christen-
dommens Antagelse. Selv indfandt han sig der med en talrig Skare, thi
foruden den Flok, han havde haft med sig fra Østlandet,sluttede’tiezseia«"flei«e
sig til ham fra Nogaland og Hvrdeland. Havn bod de forsamlede Bonder
at antage Christendonnnen, og da det syntes ham, som om de ikke havde
videre Lyst dertil, forelagde han dem to Vilkaar, enten at lade sig døde,
eller at holde Slag med ham. Da de ej saa sig istand til det sidste, valgte
de det fors,te og lode- sig dybe. · »
Vi have allerede omtalt, hvilken kraftig Virkning Læren om Helgener
og deres Relikvier udoved e med Hensyn til Christendommens Udbredelse i
hine Tider og dens Befæstelse blandt Hedningerne Med denne Lære
maatte naturligviis Forestillinger-W om det fortjenstlige i infarter iil de
hellige Steder, hvor Helgenernes jordiske Levninger hvilede, staa i den neie-
ste Forbindelse Den vækkende Virkning, slige Valfarter udøvede paa
Sindet, overgikalt, hvad indtrængende Tale og pragtfuld Gudstjeneste formaa-
ede at udrette; og ligesom det e-r naturligt for det opvakte Sind og følende
Hjerte, at betragte ethvert historcsk merkeligtSted og enhver udmerketManes
Grav med Interesse og Æreskvgt, saaledes hvilede der over hine hellige Ste
deren saa mange Gange mere forhojet Glands, som en af Gud selv udvalgt
1) Disse maa nærmest have varet Notdhordleendinger·
2) Ganske de samme kunde dog ikke Vilkaarene være, for saa vidt Odelen ej læn-
ger tilhorte Kongenz Meningen var vel kun, at Erling skulde oppe-bære de halve
kongelige Indtagteix Ivfr. ovf. 1ste B. S. 386. Olaf Tryggv. Saga Cap.
147. Snorre Cap. 62——64. . .
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
