Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
306 Olaf Tryggvesfom
Efter at Olaf saaledes paa en ret klog, men ikke synderligt hæderlig
Maade havde overlistet lHovdingerneiTl)rvndelagen, begav han«sigstrar· efter
· Iulen (997) til Masrem hvor Qiiidvinterblotet skulde staa. Man ser heraf
at Haakon den godes Bestemmelse, som flyttede Qliidvinterblotet fra Hag-
genatten til de Christnes Juletid, ej længer overholdtes, men at det atter
var flyttet tilbage til den gamle hedenske Juletid. Paa Mæren fandt Olaf
alle de Hovdinger samlede, som især sogte at modsætte sig Christendom-
mens Indførelse Iern-»3kegge var nu, som paa Frosten, deres Formand
og Ordforer, og til dem sluttede sig ogsaa alle de Storbonder,·der plejede
at forestaa Blotene i dette Hov. Kongen lod strax kræve Thing, og saa
vel hans Mænd som Vonderne mødte her-fuldt bevæbnede ·J Førstnin-
gen var der saadan Tummel, at man intet kunde ,hore; da det blev noget
stillere, talte Kongen og bød Forsamlingen at antage Christendommen
Jern-Skegge svarede paa Bondernes Vegne, at de ej vilde tillade Kongen
at bryde Loven for dem, men at han skulde blote, ligesom hans For–
mirnd for ham. Bonderne bisaldt hans Ord med megen Larm og sagde
at saa skulde det være, som Skegge havde sagt. Kongen svaredemeget
sagtmodigt, at han, efter den paa Frosten trufne Aftale, nu vilde gaa ind i
Hovet og fe deres Skikke og Fremgangsmaade ved Blotene. Dette syntes
Bonderne godt om, og enkelteafdem saa vel som Kongen selv og nogle faa-af
hans Mænd gik til Hovet. Man maatte ej betrcede Hovene med Vaaben,
derfor gik alle ind vaabenløse, og Kongen havde kun en Stav med guldbe-
slagen Knap i Haanden l). I Hovet var der flere Gudebilleder·;· Thor
Navne som deres Fædre. Aasbjorn maa have været-en Søn af den paa sam-
me Sted ticevnte Thorbergaf Barnets (i Stjordalen)z i de fleste Haandskrif-
ter staar paa nærværende Sted fejlagtigt Ornes Man ser forresten heraf,
at der i Gildet ogsaa var Folk fra Stjgrdalen. Orm Li)rgja og Halldor ere
bekjendte fra Opstanden mod Haakon Jarl, men det siges ef, da Orm første
Gang omtales, at han eiede Medalhuusz tvertimod var Jarlen netop til Gilde
der, da han sendte sine Trælle til Bunes, for at hente Gudrun.· Dog er·det
muligt, at han senere kan have erhvervet,Medalhuus. Odd Munk kalder ham
«Orm lygra af Bunes i Gauldal, gift med Gudrun, Datter af Bergthor,
og Syster af Aasgaut paa .Selvaag, hvis Moder var Thurid, Syster af
Thorodd Gode paa ·Olvustt Det forhen omtalte Sagn fortæller om·ham,
at han skal have begravet den paa Rimul dræbte Jarls Lig, og at han siden
af den Konge, der afskaffede Hedendommen, fik Tilbud om at blive hans Hird-
mand, hvilket han dog ej vilde modtage, men flyttede fra Steine paa Bynes-
fet, hvor han forhen boede, til Bunes, hvor han og hans Hustru siden døde
paa samme Dag, 100 Aar gamle, og begroves af deres Børnebørn, der rejste
to Vautastene over dem, af hvilken den ene endnu staar. Flere Omstændighe-
der ved dette Sagn, navnlig Formerne «Bynesset« og «Rimul« vidne om
at det i alle Fald er blevet lempet efter, om ikke ligefrem opstaaet af Beret-
ningen hos Snorre.
1) J Sagaerne kaldes denne Stav reth hvilket Ord bruges eenstydigk Ide
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
