Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
310 Olaf Ti«yggoessøn.
Ved denne Lejlighed sendte Olaf hende til Forirring den store Guldring,
som han havde ladet tage fra Doren til Hovet paa Lade. Sigrid fandt
Ringen prægtig, roste Olafs Gavmildhed, og lod den gaa rundt i Hallen,
for at hendes Mænd kunde se den. De beundrede den ogsaa alle, und-
tagen hendes to Giildsmede; de vejede den i Haanden, og sagde inlet til
dens Ros, men hviskede derimod til hinanden. Dronningen merkede det,
og spurgte om de havde noget at udsætte paa Ringen. De vilde i Forst-
ningen itte ud med Sproget, men hnn paastod at de skulde og maatte sige,
hvad de havde bemerket. De sagde da, at Ringen ej var egte. Hun
lod den brode over, og man fandt virkelig, at den indvendig var af Kob-
ber, men kun ndentil belagt med Guld. Derover blev hun meget vred og
sagde, at Olaf nok ogsaa kunde skuffe hende i andre Stykker 1).
Heri var der maaske og noget sandt. Vi have seet, hvorledes Sven
TjugesktgtL efter atOlas havde slaaet Haanden af ham i England, strax ef-
ter, ved det længe foronskede Ondskab om Erik Sejrsæls Død, drog hjem
til Danmark, for at vinde det paany, og atdette ogsaa lykkedes ham, medens
Olaf svenske opholdt sig i Sverige 2). Men det er ligeledes nævnt, hvor-
ledes Olaf svenske ikke længe efter nodsagede ham til, paany at forlade sit
Fædrenerige, som Olaf atter forenede med Sverige 3). Hvis det nu lykke-
kedes Olaf Tryggvesson at vinde Sigrid Storraades Haand og saaledes at
komme i Svogerskab og den nærmeste Forbindelse med den· mægtige Svin-
konge, da var al sandsynlig Udsigt for Sven tabt til nogensinde at vinde
Danmark tilbage. Men paa den anden Side var der for Sven ingen ri-
meligere Udsigt dertil end ved selv at blive Sigrids Mand. Hendes For-
bindelse med Olaf, som desuden var hans personlige Fjende, var ham der-
for i dobbelt Henseende ubelejlig og det maatte under alle Ontsttendiglusder
være ham saare magtpaaliggende at forhindre den. Derpaa skal han da og-
saa virkelig have forsogt ved at bruge sin egen Shster Thhre soni Lokke-
middel· Thore, Styrbjorns Enke, var, som tidligere nævnt, ved det ned-
tvungne Forlig, Sven havde indgaaer med Sigvalde og Mitsczhslav af Spo-
len eller maaske rettere hans Son Boleslav,· bleven fæstet til denne, ligesom
hans Shster Gnnnhild var bleven Sven paatvnngen 4). Thyre var meget
misfornojet hermed, vel ikke, som det i vore Sagaer beder, fordi Boleslab
baade var gammel og hedensk, thi han var paa denne Tid i sine bedste Aar
og ivrig Christen; men han var en raa, voldsom Kriger, agtede kun lidet
l) Olaf Tr. S. Cap. l9·k3. Snorre Cap. 66.
2) Se opf. S. 284, 285.
3) Dette siges udtrykkeligt af Mag. Adam, ll. 37.
4) Om dette Fei·lig, se ovf. S 125, 126.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
