Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
318 Olaf Tryggvessom s
me Nat tom EvvindKelda til Oen med et stort fuldt bemandet Langslili, i
den Hensigt at overfalde og indebrasnde Kongem Hans Mandslab skal
ene have bestaaer Sejdmand og Folk, der fore med Ti·oldslav. Men de
toge Fejl af af Veien i Min-let og Morgemaagen, og de bleve alle grebne
af Kongens Mænd Kongen lod dem bringe vundne ud paa et Skeer,
liviltet Sven gik over ved Flodtid, og her drukne-de de allesammen Skee-
ret blev siden kaldet Skintteslaer l). ·
3(5. Haalogaland christnet
Hvad der nu nærmest laa Olafpaa Hjerte, var Haalogalands Om-
vendelse til Christendommen Dette tilligemed Naumdal var den eneste
l) Skratteskaer (af «Skratte« d. e. Troldmand) kunde maaske vaere det nuvce-
rende Fladeskaer, i Nærheden angvaldsnes· Det siges hos Odd Munk at lig-
ge nord fra Nesset, hvor Karmsund ender. Beretningen om Eyvind Kelda er
forresten saa vel i Ol. Tr. S. og hos Snorre, som hos Odd. Munk opfyldt
med Fabler-. Efter de første skulde Ehvind have frembragt for sig og sin
Skare en saakaldt Hulenshjalm eller et Taageslor, for at Kongen og hans
Mand ej skulde opdage dem; Taagesloret kom ogsaa, men iSedet for at slaa
Kongen og hans Folk, slog det ham selv og hans Skare med Blindhed, saa at
de, som det heder, ikke saa bedre med Ojnene end med Nakken, og om Mor-
genen bleve fangen-, idet de vankede om. · Ol. Tr. S. Cap. 198. « Snorre
Cap. 70· Ifølge Odd Munk. Cap. 4l, bleve Eyvind og hans Mand blinde
ved at se Kirken. Det Hele forklares dog saa let ved at Eyvind og hans
Mand, ukjendte i Egnen, fore aldeles vild i Morgentaagen. I Forbindelse
med denne Beretning staar en anden, nemlig om et Besøg, Olaf samme Nat
skulde have haft af en gammel eenojet Mand med en sid Hat, der talede godt
for sig og kunde fortælle om mange gamle Begivenheder, saa at Kongen fandt
meget Behag i hans Talez blandt andet, hvad den Gamle fortalte, var og-
saa dette, at Ugvaldgneo havde sit Navn efter en Kong Agvald, der boede der
paa Nesset, og lagde megen Elsk paa en Ko, som han altid havde med sigz at
han troede det meget heldbringende at drikke dens Melk, og blotede til dens
at han endelig faldt i et Slag mod en Kong Varin paa Skorestrand, og blev
hojlagt ikke langtfra Gaarden, ligesom og de Vautastene da bleve opreiste, der
siden have staaet dee: i den anden Hoj blev Koen lagt. Ved slige Fortæl-
linger sordrev den Gamle Tiden for Kongen hele Aftenen og langt ud paa
Natten; da Kongen havde lagt sig, maatte han endnu sidde ved Scengen og
tale med ham, indtil Bistoppen mindede Kongen om at det nu var Tid at
sove; da gik Gjesten bort, og var siden ej at finde, men man erfoer at han
havde varet i Stegerset og sagt at det Kjød-» man der stegte, var alt for daar-
ligt og magert til en Konges Bord, hvorimod han skaffede to fede Slagtsider,
sont de nu beredede. Nu, heder det, skjoitnede Kongen at dette var Djæve-
lens List, og bød at alt det Kjød, den Gamle havde leveret« skulde kastes ud,
da enhver, som nod deraf, strax vilde doz den Fremmede, meente han, var in-
gen anden end Odin, Hedningernes Gud, som havde villet svige dem. Sam-
me Nat kom Evvmd Kelda. Siden lod Olaf Hajene aabne og der fandt man
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
