Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
»Haalogaland christnet· 323
i hvilket Lys ogsaa Sagaskriverne synes at have betragtet den. Det lykke-
des ham ogsaa virkelig at betage det haalogalandske Hovdingeforbund hele
dets Farlighed ved at vinde Haaret og overliste Evvind Kinnriva 1).
«Lernger ud paa Vaaren, eller rettere i Begyndelsen af Sommeren, drog
Kongen med en betydelig Styrke til Haalogaland. Han selv styrede Tra-
uen, en smuk 30rummet Snekke, som han havde ladet bygge ved Nidaros
om Vinteren kort efter at Tllrondelagen var ehristnet 2). Han drog langs
med Kvsten, og hvor han lagde til Land, hvilket vel i det mindste skede en
Gang hver Dag, holdt han-Thing og vod Folket at lade sig christne. In-
gen vovede at gjøre ham Modstand, og saaledes christnedes da Landet over-
alt hvor han kom Det maa følgelig have været ved denne Lejlighed, at
- den nordlige Deel af Nordmore og Nanmdvlafhlke blev christnet Paa
’ .Thjotta modtog Haaret ham med et Gjestebud, lod sig dobe med alle sine
Folk, og blev hans Mand; til Gjengseld gav Kongen ham store Forleninger,
—- sandsvnligviis over Finmarken, — og Lenderntands-Titel. Der lagdes
altsaa ikke længer noget Dølgsmaal paa den gode Forstaaelse, som herskede
mellem dem 3). .
Den tredie af de forbundne Hovdinger paa Haalogaland, og, som det
synes, den mægtigste af dem alle, var Thore Hjort i Laagen Ved Efter-
retningen om Kong Olafs Nartnelse samlede han Folk og Skive for at
mode ham. ’ Det samme gjorde hans fortrolige Ven Naud den ramme,
en mægtig Hovding der boede paa Godo eller Knaplundo 4) i Saltenfjor-
l) Olaf Tr. Saga Cap. l99, 204. Snorre, Olaf Tr. Saga Cap. 81—83. Odd
Munk, Cap. 38, 4l. Denne fremstiller, som allerede ovenfor antydet, Sagen
paa en noget forskjellig og langt mindre sandsynlig Maade. Ifølge Odd skal
Kongen have tilbndt Haan-B for at faa ham til at antage Christendommen,
først to Fylker at raade over, hvorved det tilfojes atNordmeendene ved «Fylke«
forstaa «et Landskab, hvoraf 12 fuldt Udrustede Skive kunde udredes med 60
eller 70 Mand paa hvert Skib-A Da Haarek negtede at lade sig christne, skal
Kongen have budt tre Folket-, ogendelig stre, hvilketHaarek modtog og strax lod
sig døde-. Da Haalogaland selv ej er mere end eet Folke, og der heller ikke kan
paavises, hvilke øvrige Fylker Haarek kunde have faaet eller virkelig sik, indsees
let det overdrevne i denne Beretning. Paa samme Maade skal Kongen ifølge
s Odd have budt Evvind Kinnriva fem Fylker, saa at Haaret og han tilsam-
men skulde komme til at besidde ni.
D) Olaf Tr. S. Cap. 169. Snorre Cap. 79. Odd Munk Cap. 35. Han siger
kun at Olaf lod bygge Tranen i sit Riges 2den Sommer-.
3) Olaf Tr. S. Cap. 209. Snorre, Cap. 84. At de Forleninger, Haarek nu
sik var Finmarken og Finneskatten, saaledes som Thorolf Koeldulfsson havde
den fordam, er allerede ovensor antydet. Hans Søn Einar Fluga havde den
. ogsaa efter ham. Odd Munk har intet om Gildet hos Haarek, der hos ham
dohes allerede t Nidaros.
4«) Uagtet Olaf Tr. S. og Snorre iForstningen nævne«Godo« som det Sted, hvor
Raad boede, kalde de det dog siden »Godoerne«, og tillægge, at han ejede to
— 21 e
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
