Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Raud den ramme. 325
Efter denne Sejr fortsatte Kongen sit Tog nordefter Landet, og christ-
nede Folket hvor han kom. Da han kom til Saltenfjorden, vilde han sejle
ind .til Godo for at hjemsoge Mand, men Uvejr og Kastevinde rasede inde i
Fforden, medens der udenfor var der bedste Bør til atsejlenordefter. Saa-
ledes holdt det ved en heel Uge, i hvilken Kongen ventede paa Forandring
i Vejret, men forgjæves Han foretrak derfor indtil videre at sejle nord-
efter, og drog lige til Aned, eller Heredet omkring Throiideiiess, hvor alle
Jadbyggerne lode sig christne. Derpaa vendte han tilbage og drog sydefter.
Da han kom til Indlobet af Saltenfjorden, vilde han atter styre ind til
Gode-, men det skal denne Gang været gaaet som forrige Gang, at Uveir
og Storme hindrede ham fra at lobe ind. Denne Omstændighed tilskrev
man naturligviis Rauds Tryllekyndighed Det maa dog merkes3, at hele
denne Fortælling saadan som den er os opbevaret, viser sig saa fuldkom-
men legendarisk og opfyldt med Overimturligheder, at det er vanskeligt at
vide hvad der er sandt og hvad der er Digt deraf. Efter at Kongen atter
havde tilbragt nogle Dage og Nætter-, forgjæves ventende paa bedre Veir,
bad han, fortælles der, Biskop Sigurd om at hitte paa et Naad. Sigurd
skal da have ladet et Christusbillede- omgivet af. tændte Kjerter, oprejse i
Forftavnen paa Kongens Skib Tranen, og selv i fuldt Messeskrud have
læst Evangelium og mange Qvarter, og ftcenket Vievand rundt om Skibet,
hvorefter han bød Kongen at lade tage Tjeldingerne af, og ro ind efter
Fjorden. Kongen lod raabe til de andre Skibe, at de skulde folge efter
ham, og nu, heder det, sporedes der aldeles ingen Vind paa Tranen eller
umiddelbart i dens Kjolvand, hvor de øvrige Skibe fulgte ligesom ien
Vende; men paa begge Sider stod Sø-Noken saa tyk, at man ikke engang
kunde seFjeldene. Saaledes, sige-3 der, roede de frem hele Dagen og Natten
efter, indtil de lidt for Dag kom ind til Gode-, hvor de saa Nauds store
Drageskib liggende udenfor hans Gaard. Endog Angivelsen af den Tid, der
skal være medgaaet inden Kongen naaede Godes, nemlig en heel Dag og en
Nat, røber Opdigtelse, thi fra Indlobet af Salten til Gode er der neppe
to norske Mile. Det hele har maaske bestaaet i, at Olaf har søgt at pas-
sere en af de farlige Stronnne i Saltenfjorden for at komme til den indre
Side af Gode-, og i denne Fart haft flere Vanskeligheder at bestaa 1). Olaf
Odds Eventyrlige Beretning skal ikke Kongen selv, men en af hans Mænd
have freidet Thore, hvorefter en Hjort skal have faret ud af hans Hoved, og
være bleven dræbt af Hunden, dog ikke førend den havde stauget denne et
farligt Saar-. Og saa vel Odd, som Flatobogen, der omhandle Olafs fabelag-
tige Veng hos hiin Finn iNcerheden af Thjalfahelle, kort for Thore Klakkas
Drab(s.ovf.S.25-1) lade ham ogsaa nu sende Hunden til ham for at helbrede-s.
·1) Den egentlige Saltenfjord dannes af Vodø-Fastlandet paa Nordsiden, og de
omtalte Øer Stromo og Knaplundo samt Godenesset paa den sydlige og øst-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
