Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
326 Olaf Tryggvessam
gik strax op paa Gaarden, hvor Raad endnu laa og sov. Naud selv blev
fangen og bunden, og hans Mænd deels dræbte, deels fangne. Kongen lo-
vede Mand at han skulde beholde Liv og Eiendom, og dertil faa hans Ven-
skab, hvis han vilde antage Christendomnien Men Naud negtede dette med
Raab og Bespottelser, og Kongen sagde at han til Straf skulde lide den
værste Død Han skal, fortælles der, have ladet ham hinde til en Bjelke
og hans Mund sperre op med et Stykke Trac; derpaa skal han have ladet
sin Ludr, eller, som det og fortælles en huul Hvanne-Stilk, scette i Mun-
den paa ham; gjennem denne skal han ved et gloende Jern have ladet en
Orm tvinge til at arbeide sig ind ihans Mund og Svælg og videre ned, indtil
den skar sig ud gjennem hans Side, saa at han opgavAanden At Kongen
har ladet Raad dræbe paa en grusom Maade, er vist ikke saa usandsynligt,
men den her angivne lader dog til at være opdigtet 1). OlafgjordeiNaUds
Gaard et rigt Bytte af alle Slags Kostbarheder, hvoriblandt og mange her-
lige Vaaben Men det bedste Klenodie af dem alle var dog det smukke
Drageskilu Det var langt større og smukkere end Tranen; paa Forstavnen
var et Dragehoved; Vagstavnen gik ud i en lang Spids, der snoede sig som
en Dragehale; saavel Hovedet, som Halsen og Halen var prydet med Guld.
Naar Sejlet var oppe, syntes det at forestille Dragens Vinge. Dette Skib
gjorde nu Kongen til sit eget, og kaldte det Ormen; det ansaaes for det
smukkeste i hele Morge. De af Rauds Mand, der vilde lade sig døbe, be-
holdt Liv og Frihed; de øvrige bleve dreebte eller haardt straffede. Olaf
ehristnede nu hele Saltenfjorden, og fortsatte derpaa sin Nejse svdefter, indtil
han kom tilbage til Nidaros, hvor han agtede at tilbringe Vinteren Der
er for øvrigt en Mængde Legender om Æventyr, som Olaf paa denne Reise
lige Side. Men indenfor disse Oer er igjen den brede og lange Skjerstadfjord,
der forenes med Saltfjorden, hvis Fortsættelse den er, ved de tre Strømme,
Godostronimen mellem Knaplundo og Goddaesseh Storstrommen eller Salt-
strommen mellem Knaplundo og Stromo, og Sundstrommen mellem Stromo
og Valnes. Den hele Strakiiing paa Sydsiden af Stromo og Godes danner
egentlig en smal, med Saltsjorden parallel Fjerd, da det sydlige Fastland stræk-
ker sig langs med Oerne indtil lige overfor Gode-. Fra denne smaie Fjord
gaar igjen Elvssjorden ind mod Øst. Da nu Godostrommen er meget grund
og neppe farbar for storre Skive, medens derimod Saltstrommen er overmaade
farlig, er det ikke nsandsynligt, at Olaf har passeret Sundstrommen, men og-
saa her hast store Vanskeligheder at kcempe med. Om Saltstrommen tales der
hos Kraft Vl. 350: ,,med en utrolig Kraft, og en Torden lignende Bulder,
der kan høres i Uh Miils Afstand, trænger Havet ind eller ud og optaarner
de rcedsomste Bølger-, mellem hvilke Afgrunden synes at aabne sig i Alt til sig
rivende Hvirvler«. Om nu end Sundstrommen ej er saa farlig, passer dog
vist meget af hiin Beskrivelse ogsaa paa denne.
1) Det er vel et stort Spørgsmaal, hoor·vidt en Orm paa, den Maade kan dræbe
noget Menneske.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
