Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Haalogaland christuet. 327
skal have besiaaet med Trold og Uvaetter, ja endog med Thor. selv, der
søgte at friste ham l).
37. Farverne chi«istnes.
Efter dette Omvendelsestog til Haalogaland og Naunidalen kunde Olaf
med en vis Ret siges at have christnet sit hele Rige, thi lige fra Visen ind
til Amd paa Haalogaland vare alle Fhlker langs Kysten christnede, og kun
l) Olaf Tr. Saga Cap. 2ll—213. SiiorreCap. 86, 87. Odd Munk veed intet
om Raud, men fortæller derimod paa et tidligere Sted (Cap. 33) om en Blot-
mand i Godø, ved Navn Roald, der ved Hexeri tilvejebragte Modvind imod
Kongen, men endelig blev fangen og hængt, i Olafs 2det Regjeringsaar. Ski-
bet Ormen lod Olaf ifølge Odd (Cap. 47) selv bygge i sit 3die Aar, strar før
Toget til Haalogaland. Der tales (Cap. 51) om er anden Roald i Moldefjor-
den, der ligeledes var en Blotmand og blev henrettet. Legenderne om Olafs
Æventyr paa Hjemrejsen fortælles vidtløftigt i Olaf Tr. S. Cap. 212, 213,
og tildeels, skjønt henførte til en anden Tid, af Odd, Cap. 55, 56. Snorre
derimod nævner dem kun i Forbigaaende (Cap. 88) og siger udtrykkeligt, at
han heller vil fortælle om andre Begivenheder, end om dem. Flere af disse
Legender ere dog vist meget gamle, og ligne saare meget dem, der endnu for-
tælles om St. Olaf. En af Legenderne, om en stor Mand i en Vand, hvil-
ken Kongen søgte at indhente, og som tilsidst hvcelvede Baaden over sig og strar
forsvandt, indeholder endog Vers (Olaf Tr. S. Cap. 212). En anden, nem-
lig den der handler om Thor, er ikke uden Interesse, for saa vidt som den vi-
ser, hvilke Forestillinger man maaske endog kort før Christendommens Indfø-
relse gjorde sig om Guden Thor. En Dag i smukt Veir, heder det, da Kon-
gen sejlede sydefter, saa man en Mand staa Paa en Bjerghammer og bede ind-
stændigt om at maatte komme med. Olaf styrede Ormen mod Bjerget og lod
ham stige ombord. Det var en ung, høj, smuk og rvdstjegget Mand. Han
gav sig til at spøge og brydes med Kongens Mænd, der fandt ham haard at
lege med, naar man skulde prøve Styrke. Under denne Spøg sagde man hin-
anden gjensidig mange drillende Ordz saaledes sagde han til Kongens Mænd
at de vare Uslinger og ej værd at følge en saa herlig Konge, eller at bemande
et saa smukt Skib. De spurgte ham, om han kunde fortælle gamle Sagnz
dertil sagde han ja: der var intet saadant, uden han vidste Besked derom. De
førte ham nu frem for Kongen, sigende at han vidste mangt og meget. Kon-
gen bad ham fortælle nogle gamle Begivenheder-. Han begyndte da saale-
des: »dette Land, forbi hvilket vi nu sejle, var i fordumsDage bebygget af
nogle Riser, men de dode alle pludseligt, paa to Koner nær. Siden begyndte
Mænd fra ·Tisterlandene at bebygge dette Land, men de lede megen Ulempe af
de to store Koner, indtil de anraabte dette mit røde Skjeg om Bistand. Da
tog jeg min Hammer srem af min Serk, og slog Konerne ihjel. Siden den Tid
har Landets Folk i al sin Nød paakaldt mig, indtil du, Konge, næsten har
ødelagt alle mine Venner, hvilket visselig fortjente Hevn«· I det samme
vendte han sig om, smilede lumsk til Kongen og hoppede ud af Skibet iSøen,
saa hurtigt, som man skyder en Kolv, og de saa ham aldrig siden. »Der kan J
se«, sagde Kongen, »hoor djerv Djævelen nu var, siden han aabenlyst og ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
