Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
330 Olaf Tryggvesfom
at han aldrig havde blotet Afguderne; han tilbød ham sit Venskab og
stor Anseelse, hvis han vilde antage Christendommen Sigmund svarede, at
skjønt han havde fundet sig vel som Undermand af Haakon Iarl, der, skjønt
grum og svigefuld mod sine Uvenner, dog var huld, omhyggelig, gavmild og
lslid mod sine Venner, saa havde han dog aldrig fundet Behag i Jarlens
Gudsdyrkelse, og derfor havde han heller ikke villet ofre tilAsguderne, skjønt
han dog ikke kjendte nogen bedre Tro. Olas blev meget glad ved at Sig-
mund optog hans Anmodning saa vel og viste sig faa føjelig· Sigmund blev
dødt med hele sit Følge og opholdt sig en Stund hos Olaf, medens denne
lod ham og hans Mænd undervise iChristendommen Ud paa Hosten l) sagde
Kongen til ham, at han vilde sende ham ud til Færøerne for at han kunde
christne de der boende Folk. Sigmund gjorde i Begyndelsen Vanskeligheden
men erklærede sig dog tilsidst beredt til at opfylde Kongen-3 Ønske Kongen
udnaevnte ham nu til sin Befalingsmand, over Færøerne, og medgav ham Læ-
rere til at døbe og undervise Folket. Saa snart Sigmund var kommen
hjem, sammenkaldte han Bonderne til et Thing paa Straumsø. En Mængde
modte frem, og da Thinget var sat, forkyndte Sigmund allerfvrst, at han
havde været i Norge om Sommeren, og at Kong Olaf havde beskikket ham
til Befalingsnmnd over alle Oerne De fleste Bonder optoge dette vel. Nu
rykkede han frem med sit egentlige Ærende Han sagde at han selv havde
antaget Christendommen, og at han havde modtaget det Hverv afKong Olaf, ,
at indføre den paa Øer-ned Da rejsteThrond i Gøta sig, og sagde at dette
var en vanskelig Sag, hvorom Qonderne maatte raadslaa mellem sig selv
indbyrdes Heri vare de øvrige Bonder enige, og gik med Thrond hen til
den ene Side af Thingvolden for at overlægge derom. Thrond raadede
dem til, strax paa det bestemteste at sige nej, og bragte det ved sine Over-
talelser dertil, at de besluttede dette eensteimnigt. Da Sigmund nu saa, at
alle Bonderne sluttede sig til Thrond, og at der ingen flere var tilbage hos
ham selv end hans egne Mænd der havde antaget Christendommen, udbrød
ban: ,,for megen Magt har jeg nu givet Thrond". Hedningerne vendte nu
tilbage til detSted, hvor Sigmund sad. De hævede deres Vaaben og bare
S
1) Flatobogen lader Sigmund opholde sig hos Olaf hele Vinteren, og først den
følgende Vaar drage tilbage til Fcerøe1·ne, hvorved de paafølgende Begivenhe-
der alle falde et Aar sildigere, og Kongens sidste Afsked med Sigmund falder
1000, ej 999. Men da det ej er sandsynligt at Sigmund skulde have opholdt
sig faa loenge hos Olaf, og ifaafald endog have fulgt ham til Viken, uden at
man havde hørt mere fra ham, er det rinieligere hvad Olaf Tr. Sagai
For-ond Sogur fortæller, at Sigmunds Hjemrejse og første uheldige Forsøg
paa at indføre Christendommen skede endnu i lamme Høst 997. J- denne Be-
arbejdelse ere ogsaa Episoderne i Sigmunds Historie saaledes indfkudte mellem
de øvrige Begivenheder af Olafs Liv, at Tidsregningen falder bedre i Øinene-
hvilket derimod ej er Tilfældet i Flatobogen «
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
