Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Faeroerne christnede» 333
at den hidtil havde bragt ham Lykke Da blev Kongen ganske blodrod i
Ansigtet, og sagde at Ringen tvertimod en Gang vilde volde hans Bane, og
at det var for at frelse ham derfra, ej af nogen Begjærlighed efter Guld, at
han havde bedet om den. Der blev ikte talt mere om den Sag, men Olaf
var siden efter ikke saa venlig mod Sigmund som for. Dog skiltes de venska-
beligen ad, da Sigmund ved Sommerens Begyndelse vendte tilbage til Fær-
verne (999). De saaes ikke oftere 1). Vi ville siden se, hvorledes Olafs
Spaadom med Hensyn til Ringen gik i Opfyldelse. Imidlertid havde han
dog faaet sit Ønske opfyldt, hvad Christendommen angaae; thi det erfares
ikke, at Feeroerne siden efter faldt tilbage tilHedendonnnen. Endog Thrond,
den ondskabsfulde Hedning Thi-ond, skal have omfattet Christendommen saa
oprigtigt, at han digtede flere Vers af religiost Indhold, af hvilke enkelte
endnu ere opbevarede ved mundtlig Over-levering 2).
38. Christendonnnens Indførelse paa Jsland
Vi have allerede navnt, at Kong Olafs Otnveitdelses-Iver strakte sig
til alle de af Nordmaend beboede Lande, om de end ikke stode under hans
Herredømme Det er derfor naturligt, at han ogsaa lod det vaere sig saare
magtpaaliggende at skaffe Clmistendommen Overhaand paa Jsland, hvor
den endnu, ligesom hidtil i Morge, kceinpede med Hedendotnmen, og hvis
Indflydelse paa Moderlandet i aandelig Henseende allerede da vistnok var
saa stor, at Christendommen neppe kunde ansees sikret i dette, forend den
var vedtagen og rodfeestet i hiint 3). Thorvald Kodraanssons og Biskop
Frederiks Forsøg paa at praedike Christendommen paa Island var, som vi
have seet, i det hele taget uheldigt, skjønt det vistnok ikke ganske var uden
gode Frugter 4). Stemningen med Hensyn til Christendommen var meget
l) Om alle disse Begivenheder, se Fareningasaga Cap. 28—335 Olaf Tr. S-
Cap. 187, 189—191, 205, 207.
2) Se Fortalen til Færeyingasaga, S. 1V. Det merkeligste er Thi-onds saakaldte
ckedo, der forekommer i Flatobogen tse Foer. S. Cap. 56) og tillige er ophe-
varet paa Faroerne i en fuldstændigere Form.
3) Olaf Tryggvessons Saga Cap. 142 lægger Olaf følgende merkelige Ord i
Munden, der, om de end ej have været udtalte af ham, dog viser hvorledes
man paa Jsland selv et Par Aarhundreder senere betragtede Forholdene. .
»jeg skal søge af al Iver, at føre til Gud de Folk, der bebo Jsland og an-
dre nordlige Lande, som ligge til dette vort Rige med Hensyn til
Kjobferd og Tilforsel af de gode Ting, vi ei kunne savnez men - end mindre
kunne hine Lande savne enkelte af de Ting, som flyttes herfra; og det er dog
ikke passende, at christne Mand saaledes besinitte sin Tro, at de have Kjøb
og andet venskabeligt Samkvem med Hedninger, som med Brødre«.
4) Olaf Tr. S. Cap. 225 og 226 fortæller to smukke Træk af den forhen om-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
