- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Første Deel, 2:det Bind /
340

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

340 Olaf Tryggvesson.

lykkes dig at faa Bugt med mig; strengt taget havde du allerede gjort
dig fortjent til at jeg sorgede for du ej kom til at foreslaa flere Kon-
gers Indebrirnding; men siden du saa kjekt stod ved dine Ord, og det des-
uden ikke er vist, at du meente dem alvorligt, skal jeg denne Gang skjenke
dig Livet. Det er og heel rimeligt, at du siden vil komme til at overholde
Troen saa meget bedre, som du nu taler heftigt imod den, og hvis du
forst lader dig dobe med din gode Vilje, da ville vist mange af dine
Landsnicend folge dit Exempel, ligesom ogsaa Eders Frasnder og Ven-
ner paa Jsland ville lytte sterkt til dine Ord; jeg nærer tillige den
bestemte Overlnsviisning at du har en bedre Tro, naar du forlader Morge,
end du havde, da du kom hid. Farer nu alle herfra i Fred; jeg
skal dennesinde ikke bruge nogen Tvang med Eder; thi Gud vil ej at nogen
skal komme nodtvungen til ham". Kjartan takkede Kongen paa hans egne
og Laudsmernds c«3egne for hans Naade og Venlighed. Han Undskyldte sig
med at de vare ophidsede af Olet, og at Islerndingerne desuden plejede at
være nvorue i Ord og Tale; de havde ogsaa, tilfojede han, Ord for at de
heller lode sig lede med det Gode end tvinge med det Onde; han ytrede til-
sidst, at det nok kunde hænde at han i Norge tog ved Troen, saa at han
agtede Thors lidet, naar han kom tilbage til Islaud Kongen smilede og
sagde: »jeg ser tydeligt paa dit hele Væsen, Kjartan, at du stoler mere paa
din Styrke og Legemsfirrdighed end paa Thor eller Odin«. Derpaa hæ-
vedes Thinget. Flere raadede Kongen at tvinge Kjartan og Islaendingerne
til at antage (5hristendommem og advarede ham mod at taale saa mange
Hedninger samlede i sin Nærhed, men han afviste allO slige Ytringer med
Uvilje, og sagde at Kjartan og hans Kammerater vare Heedersmcend, og be-
dre end mange Christne 1).

Kort efter holdt Kongen det forhen omtalte 8 Fylkers Thing paa Fro-
sten, hvorved det bestemtes, at han skulde indsinde sig ved Midvinterblotet
paa Merreiu Imidlertid fortsattes Bygningsarbejderne i Byen med Mask-
hed, og lidt for qul var Klemenskirken ganske færdig, saa at Viskoppeu
kunde holde Messe der om Julenatten Kjartan foreslog sine Landsmænd at
gaa hen og hore paa, hvorledes de Christne bare sig ad. Mange samtykkede
deri, hvoriblandt Volle og Hallfred Ottarsson De hørte nu Klokkernes Lyd
og den smukke Sang, og lugtede Nogelsens Vellugt. Kongen holdt selv en
Tale, hvori han gjorde Rede for Julefestens Betydning, og sagde at den
Hovding som de alle skulde tro paa, var fod i denne Nat. Jsleendingerue
for-bleve der til efter Hojmesse. Da de kom hjem, samtalede de om hvad
de havde seet og hort, og bedomte det paa forskjellig Maade. Men paa
Kjartan havde Kongens Tale gjort et saadant Indtryk, at han erklærede at

l) Olaf Ti·yg—.3vessoiis Saga, Cap. 1t32. Lardolasaga, Cap. 40.

« ,

—-
so-


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:53:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-1-2/0366.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free