Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
-
;
Hallfred Vandmdafkalds Daab. 341
han for sin Deel snarest muligt vilde lade sig dobe, og haabede at alle
hans Skibsfeeller vilde gjore det samme. Bolle erklærede sig strar villig,
ligesaa de ovrige. Hvad der afholdt dem fra at melde sig hos Kongen den
Dag, var kun, at de vidste at han nu sad til Bords Men Jslirlidingernes
Tale blev ham endnu samme Tag berettet af hans fortrolige Kundskabs-
mænd, og han glædede sig saare derover. Den folgende Dag, anden Jule-
dag, lod han Kjartan kalde til sig- og foreslog ham at lade sig dobe. Kjarss
tan var strax villig dertil, paa den Betingelse «at Kongen vilde sljenke ham
sit Venskab. Dette tilsagde Kongen ham med Glæde, og nu blev han dvbt
tilligemed Bolle og alle sine Skibsfirller Han beholdt ham og Volle hos
sig i Julegilde, og skal have udnævnt ham til sin Hirdmand den Dag, de
afforte sig de hvide Daabsklerder 1). -
Kort Tid efter mødte Kongen Hallfred Ottarsson paa Gaden. Han
spurgte ham om hans Navn, og da han erfoer at han var Stalden Halt-
fred, anmodede han ham ligeledes om at lade sigdobe. Hallfred samtylkede
deri paa den Betingelse-, at Kongen selv vilde staa Fadder til ham. Dette
lovede Kongen, og nn blev Hallsred dvbt Kongen lod sine Morbrodre Karls3-
hoved og geostein lære ham Ceeelo og patee nogen Ved samme Liflig-
hed blev Brand den orve og flere anseede JJarndinger dobte. Alle de Is-
lændinger, som havde modtaget Daaben, fulgte med Kongen til Mere-en, da
han lod Jernslegge dræbe og fik Thronderne iheistnede. ·Kjartan og Bolle
opholdt sig ved Kongean Hird den hele Vinter, og Kjartan var saa afholdt, at
han ikke havde en eneste Avindsmand. Skalden Hallsred Ottarsson bad Kongen
enDag om at høre et Kvad, han havde digtet til hans Ære Kmigen vergrede
sig derved, sandsynligviis fordi han vidste at dette Kvad, som Ktnederne i
Almindelighed, indeholdt mange lHentydninger til den hedenske Gode-lære Men
i
l) Olaf Tryggvessons Saae-, Cap. 164. Lardelasaga, Cap. 40. Det er allerede
ovenfor nævnt, at Odd Munk fortæller disse Begivenheder lidt forskjelligt fra
de øvrigt-, og den, som her er fulgt. Men paa en vis Maade kan Siiorres
Beretning ansees endnu mere afvigende, idet han nemlig ikke lader Kjartan
komme til Norge førend samme Hest, Olaf var kommen tilbage fra Haaloga-
land (999)z herved nødtes han til at sainmentreenge altsammen i et kortere Tidsrum,
idetehan nemlig lader de Jsleendinger, der virkelig kom 999, (se nedf. S. 318) som
Halldor Gudmundssom Sverting Runolfssom Gissur hvite, Hjalte Skeggesson
o. fl. ankomme omtrent samtidigt med Kjartam og»tillige lader Kjartan blive
« dobt strax efter Mikkelsdag, ikke efter Juul, ligesom det hos Snorre er Mik-
kelsdagens, ikke Juledagens Gudstjeneste-, hvortilKjartan lytter. Urigtigheden
heraf fremgaae saavel af hvad der ovenfor er udviklet om Tidsregningem som
af Kjartans hele Historie-, der fortælles udforligt i Lardolasaga, thi det var
just hans lange Ophold i Norge, (996—1000), som havde en saa afgjørende
Indflydelse paa hans senere Skjæbne-. Kristnisaga, Cap. 10 stemmer merkeligt
nok, i dette Stykke meest med Snorre, men ogsaa dens Tidsregning er, som
ovenfor viist, fejlagtig·
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
