- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Første Deel, 2:det Bind /
356

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

356 Olaf Tryggvesson.

Thangbrands Iver og Nidkjeerhed var, om end i flere Stykker forfejlet,
dog oprigtig, og stjont der rigtignok ankedes over at han foer frem med
Kamp og Haardhed, er det dog et stortSporgsmaaL om han ikke, naar det kom
til Stykket, just derved vandt manges Agtelse. Han maa derfor stedse betragtes
som en mertelig Personlighed, og hans Navn bor finde en haderligOmtale
vspaa Jsland erindre-de man ham dog mere som den myndige Voldsmand
end som den ivrige Religionsforkynder Endnu 277 Aar derefter, da en
fra Norge afsendt Prest bragte den norske Konges Budskab, der sigtede til
at indskrænke Bistoppernes Aunmsselser, sagde de islandske Geistlige at det
nok var Thangbrand, som anden Gang var kommen til Jsland 1). Over-
hoved veltede man alt det odiose ved den hele Sag over paa Thanghrand,
medens man derimod veennede sig til at mindes OlafTryggvessøn, fra hvem
dog alt egentligen ndgik, og som i sin Tid havde været haard nok mod
Jslaendingerne i Morge, mere som en Helgen eller et guddommeligt Væsen,
end som et Menneske, der kan begaa Fejl; man smykkede ham med alle mu-
lige Dyder og herlige Egenskaber, og omfattede bans Minde med en Kjær-
lighed, der neppe i hans levende Live blev ham til Deel 2).

Det var et glirdeligt Budskab for Olaf, som de forsteSkibe, der kom
fra Jsland strax efter Althingstiden, bragte, nemlig at Christendommen var
antagen paa Oe113). Han lod strax blirse til Huusthing og forkyndte

at sige, maaske han mener Thorodd paa Olviis. Det kan neppe vaere Thor-
gils Thordsson,sse ovenfor S. 136, da han ej boede paa Olvusz dog blev han
vistnok dobt, enten af Thangbrand eller af Stefne Thorgilsson Prest (se ovs.
S. 136, jofr. Floamanna Saga, Cap. 20). Kanske det kunde vaere Thorgils
Urseson i Reykhole, en Broder af Gudleif, Thangbrands Stalbroder.

1) Biskop Arnes Saga, Cap. 18.

2) Dette Minde-, siger Odd Munk, (Cap. 37), have Mand paa Jsland efter
Kong Olaf Tryggvesson, at han har christnet Landet.

s) I Forbindelse med hvad der ovensor er berettet om Christendommens Indfø-
relse paa Jsland, er det ogsaa af Interesse-, ncermere at bestemme Tiden og
Dagen, naar dette skede, og naar Olas kunde have Bud tilbage til Norge
derom. Vi have seet, at Althinget i Aaret 1000 begyndte Thorsdagen den
20de Juni. Samme Dag kom Gissur og Hjalte til Vestmannaoerne. De
forbleve der i to Dage, altsaa til den 22de· Rejsen fra Eyjasand til Haaf
medtog neppe mere end een Dag, eller den 23de. Fra Haaf drog altsaa Gissur
afsted den 24de og kom vistnok om Aftenen til Vellankatla, hvorfra han strax
sendte Bud til sine Venner paa Thinget, der rimeligviis indfandt sig her ham
henimod Morgenen. Den 25de red hele Skaren paa Thingpladsen, og For-
handlingerne om Christendommens Indførelse aabnedes Dagen efter, den 26de.
Den følgende Dag laa Thorgeir Lagmand i sin Sang under dyb Grublen.
Den 28de maa han have fremstaaet og forkyndt den nye Lov, og det bliver
altsaa den 28de Juni 1000, der maa ansees som den rette Dag, da Christen-
dommen indførtes-. For saa vidt noget Skib afgik fra Orebakke eller andre uar-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:53:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-1-2/0382.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free