Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gunnbjarnsfker. Hoitramannatand. 359
Auftniand; hans Farfader, der og hed Snæbjorn, havde ligeledes taget Land
i det inderste af Jsafjorden. Snæbjorn den yngre havde en Tidsopboldt sig
hos Tunge-Odd, og hevnet hans Datters Drab paa hendes Mand, der hug
Hovedet af hende, fordi hun, som ej kunde udftaa ham, ikke vilde følge ham
til hans Huus. Dette synes at have rodsaget Snæbjorn til at drage bort-
Den ovennirvnte Rolf kjøbte Halvdelen as hans Skib, og gjorde Folge med
ham. Hver af dem medbragte 11 Mænd, og fandt virkelig Gimnbjornssker.
Da de kom, var det Aften, og Snæbjorn forbod strengeligen sine Mænd at
gaa i Land og undersøge Stedet forend næste Tag. Dette Forbud over-
traadtes imidlertid af en af Nolfs Mænd ved Navn Styisbjorm Han sneg
sigi Land, og fandt i en Steendysse en Pengepung der sandsynligviis
havde tilhørt en eller anden Skibbruden, som her havde endt sine Dage.
Styrbjorn skjulte Pungem men da Snæbjorn siden slog til ham med en
Øre, rimeligviis for at straffe ham for Overtrasdelsen af Forluidet, faldt
Pungen tred. De gjorde sig en Skaale, som snart blev nedfneet; forst i
Goemaaned (omtrent i Midten af Februar), kom der To, saa at de kunde
grave sig ud. "Da gik nogle Paa Iagt, medens Snæbjorn stellede med Ski-
bet og Styrbjorn tilligemed nogle andre blive tilbage i Skaaleiu De kunde
ikke holde sig enige; den urolige Styrbjorn, som vel den hele Tid havde
ponset paa Hevn over Snæbjorn, dræbte ham i Forening med Oiolf Og-
saa en anden af Sncebjorns Mænd faldt for Styrbjorns Haand. Sneebjorns
øvrige Neisefæller maatte sværge Nolf og Styi·lsjorn Teiiislreds-Ed, for at
faa beholde Livet. De rejste nu alle bort, tom til Ha«»ilogaland, og
først derfra til Island, hvor Nolf og Styrbjorn sid en dræbte-I af Stræ-
bjorns Frænder j).
Lidt senere (ved 98t)) blev Are Maarssom en Sonnesons Søn af
Landnamsmanden lllf skjaalge, og Fader til den ovenfor omtalte Gudleif
Aresson« Thangbrands ivrige Ven og Forsvar-er, ved Storm fordreven til et
Land langt i Vesten, som man kaldte Irland det store eller Hvitramanna-
land (d. e. de hvide Mænd-«- Land), rimeligviis fordi Beboerne bare hvide
Klæder Sandsynligviis var dette Land Florida eller de nærmest til-grænd-
scnde Egne af Nordamerika Senere Neisende skulle ogsaa have kommet
derhen og truffet Are, som nød megen Anseelse der, men dog ikke fik Tilla-
· delse til at drage bort 2).
l) Landet. ll. 30. Da Tungeodd døde 965, maa denne Begivenhed have fundet
Sted noget tidligere, maaske omkring 960. Der findes herom ogsaa nogle andre
Beretninger,meddeelte aijsrn afSkardsaa, samt aftrykke-i,,(5)·ronlands biste:
rifke Mindesmerker« l. S. 88 flg.z uagtet det heder at de ere tagne fra
»Landnaima«, synes de dog kun at vcere upaalidelige Varianter af den ovenfor
. anførte Beretning.
2) Landneimm ll. 22. Om Ulf skjaalge, Kong Hjorleifs Ætling, s. opf. l. B. S.
527, 550. »Hvitramannaland« antages i Thorfinu Karlscones Saga Cap. 13
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
