Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Erik rode. Gronlands Opdagelse og Behyggelse. 361
Iokel, som han kaldte Midjokel, men som senere sit Navnet Blaaserk !). Der-
fra styrede han sydefter langs Kysten for at sinde beboeligt Land, hvilket,
som bekjendt, ej sindes paa Gronlands Ostkyst. Den forsie Visiter tilbragte
han paa en O, som han kaldte Erikso, omtrent i Midten as den siden saa-
kaldte osire Bygd. Om Vaaren drog han ind i den Fjord, ved hvis Mun-
dingErikso var beliggende, og som han kaldte Eriksfjord 2). Her udsaa
han sig Bolig, og drog om Sonnneren længer mod Nordvest, indtil han kom
til den senere saakaldte vestre Bygd, hvor han gav mange Steder Navn.
Mod Hosten seslede han atter sydefcer lige til Forbjerget Hvarf ved Indto-
bet til Navnsfjorden 3), hvor han opholdt sig om Vintren paa de saakaldte
Eriksholmer; drog siden om Sommeren ind ad Navnsfjorden lige til dens
Bund ved Snæfell, vendte atter tilbage og tilbragte igjen en Vinter paa
Eriksø. Derfra vendte han om Sommeren efter sit Løfte tilbage til Is-
land, og landede i Breidafjorden, kæmpede siden med sin Hovedsiende, men
forligtes med ham, og begyndte nu, samme Sommer (985), ordentligt at be-
bygge det nys opdagede Land 4). Han kaldte det Gronland, fordi, som
han sagde, Folk vilde faa Lyst til at flytte derhen, naar Landet havde et
godt Navn 5). Det var heller ikke saa faa, som lode sig lotke, thi allerede
den Sommer skulle 25 Skibe være dragne fra «3reidasjorden og Borgarfjor-
den over til Grønland, skjønt rigtignok kun l4 af dem naaede derhen: de
øvrige bleve enten drevne tilbage, eller forliste· Erik selv opslog sin Bolig
paa et Sted, han kaldte Brattelid, mellem Eritsfjorden ogEinarsfjorde116).
Landets Beskaffenhed var dengang som nu. Iokler begrændsede alle
Dalene, af hvilke kun en ubetydelig Deel op fra Fjordbundene vare beboelige.
Var Polhojden end sydligere end Islands, saa var Klimatet dog meget bar-
l) Denne Iokel er sandsynligviis et hojt snelost Fjeld i Nærheden af Oen Utuik
under 640 18« 50«, se Grontands historiske Mindesmerker tll. 848.
9) Eriksfjord er den nuvaerende Tunnudluarbik, og Erikso enten Tuktotok eller
en anden ved Indlobet liggende O.
3) Hvarf er Kangek yderst paa Den Sermersokz Navnsfjord er egentlig et Sy-
stem af flere Fjorde, hvis Jndlob er vestenfor Sermersok.
4) Are frode, Cap. s. Landn. ll. l4. Erik rødes Saga, Thorfinn Karlsevnes
· Saga, Eyrbyggja Saga Cap. l.
52 Are frode siger, beraabende sig paa hvad hans Farbroder Thorkell Gellesson
hørte af en Mand, der selv havde ledsaget Erik til Gronland, at denne Rejse
skede l4 eller 15 Vintre for Christendommen blev lovtagen paa Jsland, altsaa
986 eller 9855 det første Aar opgives i Annalerne, dog tale de fleste Grunde
· for at antage 985.·
6) Cinarsfjorden er det nuvoerende Jgalikko, hvis inderste nordvestlige Deel kun
ved et smalt Ejd skilles fra Eriksfjorden, og derfor regnes til dens Distriktz
der tror man endnu at kunne paavise Vrattetid i Ruinerne af en Gaard,
hvis fjerde Væg sees at være dannetved en brat Lid eller Klippesidez se Gren-
lands historiske Mindesmerker lll. S. 869.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
