- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Første Deel, 2:det Bind /
362

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

362 Olaf Tryggvessom

skere. Vi have endnu i det gamle Skrift »Kongespejlet« en udforlig Skild-
ring af Gronlands Naturforhold, som de vare i det 12te Aarhundrede,’ og
denne Skildring maa i det Væsentlige ogsaa passe paa Forholdene, som de
vare et Spar Aarhundreder tidligere l). Det er, siges der; kun en ringe
Deel af Landet, som er fri for Iis, og Folk vide ikke engang om Landet
er stort eller lidet, fordi alle Fjeldstrrckninger og Dale «ere bedækkede med
Iis, saa at man ingensteds finder nogen Aabning Kun faa Folk bo i
Landet," thi blot lidet heraf er saa optidnet at det kan bevygges Af Korn
frembringer det ikkun lidet, thi der har alene været enkelte af de mægtigste,
der saaede Korn for et Forsogs Skyld: Mængden i Landet veed ikke hvad Brød
er, den saa aldrig Brod. Men der er gode Græsgange, og store Gaarde,
hvor man holder mange cheg og Saiider, saa at der beredes meget Smor
og Ost, hvoraf Folket for en «stor Deel lever, saa vel som af Kjød af
Kvirg og af Dyr, fangre paa Iagt, som Mener, Hvale, Sæler, Bjorne
o. -s. v. Der er en stor Mængde vilde Dyr, som Harer, tilve, Mener, og
især Hvidhjorne Kulden, siges der end videre, har faaet overvættes Magt,
og saa vel Havet som Landet vidner om, at Frosten og Kuldens Styrke
har Over-haand. Naar Solen staar hojest, har den vel overflodig Kraft til
Skin og Lysning, men kun liden til Varme og Hede; dog forniaar den at
varme den optidnede Jord saa vidt, at den kan give gode og vellugtendellr-
ter, saa at man derfor vel kan bevo den optidnede Teel, der rigtignok-kun
er ringe. Naar Uvejr indtræffer, som dog ej ster saa ofte, da er det vold-
sommere end andensteds, baade med Hensyn til Storme, Frost og Sne.
Dette, siges der, foraarsages af Ioklens Natur, da den selv stedse udskyder
en kold Gust, der driver alle livejr fra den, og som oftest holder Luften klar
over dens Hoved. Derimod maa de nærmeste Grannrr undgjelde det, thi
de faa Uvejret over sig, som Joklen driver bort". — Endogsaa Isen og Kul-
den paa Island tillægge-I Gronlauds Naboskab Om det stormfulde, med
Triviis opfyldte Hav, der omgav Gronland, og dets Farefuldhed for den
Søfarende, havde man ligeledes meget at fortælle Stundom, heder det,
hænder det sig endog at Havets Bolger optaarne sig som Gjerder (Hav-
gjerder) omkring Skibet og opsluge det 2); forfirrdelige Souhyrer 3) vilde

1) Se Kongespejlet, Cap. l7—19·

«) Disse Havgjerdinger omtales vidtløftigt i Kongespejlet. De beskrives som
tre uhyre store Bølger, der ligesom Fjelde omgjerde Skibet i en Trekant, uden
at frembyde nogen Aabning. De antages at have været de Malstromme, Hav-
svcelg og Jissvcelg, som findes hist og her ved Gronlands Kyster, se Gronl·
hist. Mindesmerker lll. S. 377. Der nævnes iErik rodes Saga om en
christen syderoisk Mand, der var med Herjulf, en af de første Nybyggere, og
digtede en saakaldtHavgerdingsdraape, hvori han bad Christus bevare ham, ri-
meligviis mod Haogerdinger.

3) Konge-speilet nævner: Havstrainb,Margyge,Havguva, jvfr· llist. non-. fol.2. b.


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:53:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-1-2/0388.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free