- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Første Deel, 2:det Bind /
368

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

368 Otaf Tryggvessom

lerede naaet eller nær ved at naaes; og trods den overdrevne Iver og Hef-
tighed, hvormed han ndforte dette Vei-k, var han dog pudet af Folket, som
faa Konger enten for eller senere. Det er virkelig et Særsyn, at han kun
efter saa faa Aars Regjering og tillige efter at have faret frem med saa
stor Voldsomhed, kunde erhverve en saa stor Yndest Man kan ikke forklare
det, uden ved den overordentlige personlige Indtagenhed,« han besad, ved hans
ridderlige Væsen og hans ndmerkede Ferrdighed i alle de Slags Legems-
Idreetter, hvorpaa man i hine Tider satte saa megen Priis Han var, he-
der det, den storste Idræts1nand i Morge af alle dem, hvorom man veed at
fortælle-. Han var sterkere og smidigere end de fleste andre. Han kunde
gaa frem og tilbage paa Aarerne ndenbord"s, medens et Langskib troedes, og
imidlertid lege med tre Haand-Sppd, saa at eet altid var i Luften, og
han greb dem stedse i Fleste-« han kunde bruge begge Hænder lige godt i
Kamp, stod med to Sphd paa een Gang, var en ppperlig Bneskytte, fornu-
mede, som vi have seet, fortrinligt, og kunde saa godt klavre i Fjeld, at
han en Gang, da en af hans Hirdmcend ifølge et Breddemaal havde søgt
at- bestige Fjeldet Smalsarhorn (Hornelen) og hverken kunde komme frem el-
ler tilbage, gik op, tog ham med sig rinder den ene Arm, og bragte ham
velbeholden ned igjen. Han beskrives som overordentlig smuk, og især-meget
lig Haakon Adelsteensfostre, hvilket vel og bidrog meget til at vinde ham
Folkets Hjerter. Han var munter, spogsom, venlig og nedladende, gavmild
og pragtelskende: kort, han besad alle de Egenskaber, der vare skikkede til at
vække et irrgjerrigt og stridbart Folks Beundring; endog Skyggesiderne ved
hans Charakteer, nemlig hans Heftighed, Jilsindethed, Voldsomhed og Grusin-
hed, grundede sig ej paa nogen kold, egoistifk «3eregnethed, men alene paa hans
brændende Iver for hvad han ansaa for det Rette-, og derfor spues man
at have tilgivet ham dem. Der tillirgges ham kun een virkelig grusom Hand-
ling, hvilken endog BiskopSigurd selv misbilligede, og for hvilken han satte
ham aabenlmrt Skrifte, nemlig at han lod sin Hund Vige sondereive en Is-
lænding, der havde dræbt hans Staller Grim ude paa Island 1).

Om Vinteren havde Olaf stedse mange Folk hos sig, og der gik lystigt
og pratgtigt til ved hans Hof. "Me11 ingensinde synes han at have haft en
talrigere og mere glimrendeForsamling om sig end om Vinteren 999—1000,
efter at han var kommen tilbage fra Haalogalaud ’Aaret havde været yp-
perligt og Fred herskede iLandet2). Hans Hustru, Dronning Thyre,
havde om Sommer-en født ham en Søn og Arving, som fik Navnet Har-

l) Olaf Tr. Saga Cap. 207, 208, 224, 236, 237· Snorre, Cap. 92. Odd
Munk, Cap. 50, 53. ’
2; Olaf Tr. Saga, Cap. 230. Olafs Jdrcetter omtales ogsaa i Rekstefia, B.

25—29.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:53:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-1-2/0394.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free