- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Første Deel, 2:det Bind /
373

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Sagn om Gunnar Helming og Frey. 373

Fred, som han overvandt og sonderbrod efter at have gjort det Løfte-; hvis
han sejrede, at hegive sig tilbage til Norge og lade sig døde Derpaa skal
han selv med Konens Samtykke have givet sig ud for Frey, til Sviarnes
store Forundring og Glæde, som aldrig forhen havde seet deres Gud saa
mægtig; de ofrede ham store Gaver, og Rygtet herom udbredte sig til Na-
bolandenr. Da skal Olaf nggvesson have anet at denne foregivne Frey
ikke var nogen anden end Gunnar Helming og sendte hans Broder til ham
for at titbyde ham hans Naade og Venskab, hvis han vilde vende tilbage og
lade sig døde Gunnar lod sig dette ikke sige to Gange, men flygtede med
sin Kone og mange Kostbarheder5 undgik heldigt de forbitrede Sviar, der
nu, indseende hele Sammenhængen, satte efter ham, kom heldigt tilOlaf, og
lod sig dohe med sin Hustru «). Da man ogsaa andensteds fra erfarer, at
Frehs- og Rerthus-Tyrkelsen, der egentlig maa ansees for at være een og
den samme, var forbunden med Gudebilledets aarlige Omkjorsel i en hellig
Vogn-Ih er den Deel af Fortællingen, som handler herom, slet ikke saa
usandsynlig; naar nu dertil erindres, at den foregivne Kamp mellem Gunnar
og Billedet skulde have fundet Sted, medens ingen andre end Konen, Gun-
nars Medviderske i Bedrageriet, var tilstede, og saaledes meget vel kan
være opdigtet af ham, ligesom og de Ord, der tidligere skulle være hørte
fra Gndebilledet, lettelig kunde have været udtalt af Konen eller af en
anden, der laa skjult under det Dcckke, der efter al Nimelighed tilhyllede
Vognen: saa er det aabenbart, at Fortællingen, saa besynderlig den er, dog
slet ikke bør forkastes som usandsynlig, og at den tvertimod giver merkelige
Oplysninger-, saa vel om den Grad af hedensk Overtro, hvorpaa Folket i
de indre Dele af Svithjod eller Gautland endnu paa denne Tid befandt sig,
som om de særegne Omstændigheder, und-er hvilke Freysdyrkelsen foregik
blandt Sviarne. Kun synes det lidet rimeligt, at Olaf ved at bore tale om
Freys,nye Mirakler strax skulde gjette paa, at det var Gunnar Helniing,
som her drev sit Spil. Men Gunnar kan jo ogsaa meget gjerne have flyg-
tet tilbage til Norge uden nogen særdeles Opfordring fra Olaf.

sMindre sandsynlig, end Fortællingen om Agmund Ditt og Gunnar
Helming er en anden, om en ung Mand i Throndelagem ved Navn Finn,
der engang i et Julegilde hos sin Fader havde lovet at tjene den ypperste
Hovding og efter at have forsmaaet at tjene Haakon Jarl, drog til Dan-
mark for tit-opsøge en Konge, men her lærte Christendommen at kjende og
sad sig dybe for at tjene Christus, hvilken han nu, ligesom St. Christopher
fordetm, erkjendte for den ypperste. Imidlertid, fortælles der, havde hans
Fader og hans Broder fojet Olaf Tryggvesson i at lade sig dybe, Paa det

1) Ole Tryggv. Saga, Cap. 173.
«) Se herom ovenfor, l B. S. 58——60, 185, 222.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:53:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-1-2/0399.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free