Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Olafs Forhold til Danekongen og Sviakongen. 377
eggede Olaf til at paafore Danmark Krig, og at Olaf, forbitret over Svens
Forbindelse med Olaf svenske, besluttede at angribe ham, idet han fremdeles
ansaa ham som forladt af Gud, og ikke tvivlede paa, at da han saa ofte
havde været forjagen fra sit Land, vilde det vare en let Sag, endnu en
Gang, ved Hjelp af en betydelig Styrke, at fordrive ham. Ogsaa enkelte as
vore egne Sagaer nævne udtrykkeligt Sven som den, hvem Toget egentlig
gjaldt, og vist ser det, at naar Thyre vilde have nogen Erstatning for sine
Besiddelsec; var det alene Sven, til hvem Olaf kunde holde sig. Naar han
desuagtet tænkte paa at besøge Bolesiav iVendland, maatte det fornemmelig
være for at varetage Thorgils Sprakaleggs Interesser, men og maaske for
at sikke sig hans Bistand og Mellemkomst iForhandlingerne med Kong
Sven, og i det heie taget for at ordne det forviklede Forhold, hvori Olafs
Giftermaal med Thvre nødvendigviis maa have bragt ham til den polske
Konge 1). For Sigvalde Jarl kunde naturligviis Olass Besøg ikke være
kjarkomment, om han end just ikke undte Kong Svend det saa godt; thi
hans Herredømme over Jomsborg maatte derved komme i Fare. At Sve-
rigessKonge, om han end ikke havde været saa noje forbunden med Siven,
endog blot paa Grund af sit Forhold til Thorgils maatte betragte Olafs
Tag med siendtlige Øine, er nys antydetz dertil kom det Had, hans Mo-
der Sigrid bar til Olaf formedelst ·deForncermelser, han havde tilfejet hende.
« Jarlerne Erik og Sven vare, som vi vide, saa noje besvogrede med Kongerne
i Danmark og Sverige, at de i ethvert Tilfælde vilde have gjort fælles Sag
med dem i en Kamp mod Olaf Trpggvessøn, om de end ikke derhos selv
vare hans Arvefiender, og havde at kræve Hevn af ham for deres Faders
Død Da nu ligeledes baade Sven Tjugeskegg og Olaf Skotkonung havde
særegne Aarsager til at hade og forfølge Olaf Trhggvesson, og dertil end
ydermere ophidsedes mod ham af Sigrid Storraade, er det let at indse, at
Olaf, om han end aldrig tænkte paa at tilfoje Sven nogen Skade, eller
1) Mag. Adam, ll. 39. Agkip (Cap. 17) siger udtrykkeligt: »efter Olafs og Thy-
res Giftermaal tilbageholdt Sven Danekonge det Gods, han havde forpligtet
sig til at lade hende beholde Dette ansaa Kong Olaf som en Haan og For-
nærmelse, og samlede en Herr mod Danmark, for at hævne det«. Hist. non-.
kol. 10. s. siger ogsaa: kex Olavus conlra Demos bellum instituit· Naar
Sagaerne i Almindelighed nævne Vendland som Hovedmaalet for Olafs Rejse,
saa er det vistnok kun fordi det var det fjerneste Punkt, hvorhen han ag-
tede sig, og dette har igjen ladet dem misforstaa det fornemste Tjemed med
Ressem nemlig med Magt at tvinge Kong Sven til at give Erstatning. Men
ogsaa de nævne dog Sven som Olafs Hovedfiende· Ogsaa Saxo lader Olaf
paafore Sven Krig for at hevne at denne havde negtet ham sin »Datter«
Thyres Haand. Dette sidste er vel urigtigt, men Hovedsagen, at Olaf virkelig
. nærmest truede Sven, bliver desuagtet staaende. Og om Olaf end ikke havde
haft til Hensigt, ligefrem at paafore Sven Krig, saa maatte dog det blotte
Øiemed hvori han drog afsted, forekomme Sven siendtligt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
