Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
378 Olaf Tryggvessotn
fremkomme nted nogen Fordring imod ham, kun behovede at viseYsig i««de
danske Fartmnde, for at være vis paa et Overfald af een eller flere afde
forbundtthhrster 1). Og end sikrere kunde han gjore Regning derpaa, hvis
han ligefrem og med Vaabemnagt fremstod for at gjore sin Hustrues og
maaske sin Stifsons Fordringer gjeldende-; ja han maatte da endog befrygte
Efterstræbelser af Sigvalde Iarl Det er derfor ikke«at andres over, at
alle hans Mænd advarede ham mod at foretage dette Tog,— hvorved han
kun med- hensynle Uforsigtighed vilde fremskhnde og udsætte sig foren Fare,
der vistnok ogsaa ellers stedse truede bam, men som han dog altidbedre
kunde trodse, saa længe han forblev hjemme i Landet, omringet af det ham
hengivne Folk 2).
Men Thores Bønner ogTaarer frugtede mere end hattoVenners Ad-
varsler og Forestillinger Hun lod ingen Leilighed gaa nvenhttet til «at egge
ham. Saaledes fortælles der, at han Palmesondag (24de Marts) nde paa
Gaden traf en Mand med et Bundt Hvanne-Stilte, der paa Grund af den
tidlige Vaar, sont indtraf i det Aar, vare usædvanligt store for den Tid af
Aaret; han tog en af dem for at give Dronningen den som en Sjældenhed,
men han fandt hende grædende, da han kom ind iStuen; hun slog imod den-
med Haanden, oa sagde: »storre Gave stjenkede min Fader Harald Gormssvsn
mig, da jeg somBarn sikmine forstes Tænder, men mindre bange var han endi
du for at drage ud af Landet og ovretholde sin —Ære, thi han drog hid til
Norge og underkastede sig det, medens- du af Frugt for min Broder Sven
ikke vover at drage gjennem Danmark for at skaffe mig-hvad deri tilkommer
l) Om Forholdene i Danmark og Soerige med Hensyn til Olaf, se for øvrigt ovfs
. S. 308— 326 ’
2)—Her behøve vi ikke synderligt at opholde os ved en af Odd Munk ·(Cap. 58)·
meddeelt Beretning, hvis Urimelighed allerede ved første Ojekast viserssig, nem-
lig at Sigrid Storraade, efter at hun ved megen Eggen fik Kong Sven til at
looe vende at angribe Olaf og hevne den hende overgaaede Skam, lod ham
sende Bud til SigvaldeIarl i Vendland, som hidtil havde varet utloeg i Datt-
ntark siden sit Fortsæderi, og tilbyde ham Forlig og Fred, hvis han vilde drage
til Norge og lokke Olaf til et Møde med Kong Sven og Soiakongen iBrenn-
øerne rinder Paaskud af at afhandle flere nødvendige Anliggender-, blandt andre
Christendommens Indførelse i Sverige, men egentlig for at svige -ham," at Sig-
valde udførtes dette Hvert-, traf Olaf Trhggvesson paa Oplandene· lidt før
Jttnl, blev vel modtagen af ham, og fik af ham det Løfte saavel ·til Sviakon-
gen, som til Danekongen, at han skulde komme. Denne Fortælling er ogsaa
benyttet i Olaf Tr. Saga Cap. 244, dog saaledes forandret til det rimeligere,
at Sigvalde ej lover sat drage til Norge, men kun at opsøge Olaf ·paa hans
Tog, og lokke ham i Fare. Det sande deraf kan kun være-, at Sigvalde for-
lokkede Olafz men dertil behøvede han neppe nogen særegen Opfordring af
Sven, og allermindst behøvede han at opsøge Olaf i Norge. Egentlig modsiger
ogsaa Odd Mnnk sig selv, ved sstrar efter at lade Olaf foretage sit sTog efter
Thyres Opfordring. «·
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
