- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Første Deel, 2:det Bind /
384

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

384 Olaf Tryggvessom

Hans Styrke var imidlertid betydeligt aftagen. Uagtet hans Ophold i

Eendland umuligt kan have været saa langvarigt, som det sædvanligviis an- ,

gives, var det dog langvarigt nok for de udvudne Ledingstropper, som des-
uden ej vare forbundne til at følge Kongen udenfor Landet. De knurrede
over at maatte være saa længe hjemmefra, og Kongen skal endelig have seet
sig nodt til at give dem Tilladelse til at drage hjem, hvoraf de ogsaa strar
benyttede sig 11 Maaske har dette gjort Olaf noget vatlende i sin Beslut-
ning, at begynde en aabenbar Krig med Danmark, saa langt fra Hjemmet.
8paa den anden Side var dog den bedste og paalideligste Deel af Flaaden,
nemlig Kongens egne, og Lendermlendenes Langskibe, endnu tilbage; deres
Antal var ikke mindre end 60, og med et saa stort Antal kunde man dog al-
tid vove en Dyst. Der hørtes ogsaa et Rygte om, at en saadan snart var
i Vente, idet nemlig Kong Sven samlede en stor Hær og Flaade, hvormed
han agtede at angribe Olaf.

Dette Rygte medførte Sandhed. Sven Tjugeskegg der, som vi have
seet, havde saa mange Grunde til at betragte Olaf som sin svorne Fjende,
og nu dertil ej alene havde hans egenmægtige Giftermaal med Thyre at
hevne, men ogsaa dagligt ophidsedes mod ham af den hevngjerrige Sigrid
Stort-aade2), maa nødvendigviis have fulgt Olafs Bevægelser med den—meest
spendte Opmerksomhed, og det kunde derfor umuligt undgaa ham, at Olaf
allerede tidligt om Vaaren rustede sig til et Tog, som nærmest skulde gjelde
ham. Han rustede sig derfor ogsaa paa sin Side, og sendte Bud til sin
Stifsøn, Kong Olaf i Sverige, og sin Svigersøn; Erik Iarl, at de ogsaa
maatte se til at samle en Hær, for siden at støde til ham, og i Fællesskab
med ham modtage Olaf Tryggvessun 3). De vare dertil strax villige, Olaf
svenske, fordi han ogsaa gjerne vilde hevne den Fornærmelse, hans Moder
havde lidt, og Erik Jarl, der brandt af Længsel efter at hevne sin Fader-
De sit en betydelig Flaade samlet, og droge med den til Danmark, dog
naaede de ikke frem, førend Kong Olaf Tryggvessøn allerede var kommen
til Vendland Da han her maatte ansees uangrivelig, tog Sven sin Tilflugt
tilSigvaldeJarl af Jomsborg, for at faa Olaf lokket frem, og for at faa maget
det saa, at han kunde angribes med Overmagt. Sigvalde havde vel hidtil
staaet paa en spendt Fod med Sven siden hans Forræderi mod ham, men
fælles Interesser forbandt dem med Hensyn til Olaf. Da Sven saaledes

l) Olaf Tr. Saga, Cap. 245· Odd Cap. 62.

2) Odd Munk (Cap. 58) og efter ham Olaf Tr. Saga (Cap. 244) indeholder et
heelt Capitel om hvorledes Kong Sven ophidsedes af Sigrid Storraade. De
Taler, der lægger hende i Munden, ere naturligviis af Sagafortaelleren selv
forenede efter hvad han antog for sandsynligt.

3) Olaf Tr. Saga, Cap. 245. Snorre, Cap. 109.





Nr Nik-. skxc s —.-«

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:53:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-1-2/0410.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free