Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sorg over Olafs Dob. 403
vessons Fald«. Han faldt kort efter i Erik Jarlo Hænder- og var nær
bleven dræbt, hvis ikke Thorleif spake, Jarlens Fosterfader, der tilfældigviis
var tilstede, havde bedet om Naade for ham, til Gjengjeld fordi atHallfred
i sin Tid havde ladet ham beholde sit Oje Hallfred sik nu beholde Livet,
imod at digte et Kvad om Iarlen; siden den Tid laa han nogle Aar Paa
Kjobinandsfart, men var aldrig glad. Endelig besluttede han at nedsætte sig
i Sverige, hvor hans ældste Søn opdroges, og vilde først gjore en Nejse
til Jsland for at hente sit Gods. Denne Nejse var meget haard og storm-
fuld, og Hallfred var allerede meget syg, da han fik et voldsomt Slag af
Sejlbommen, som drev imod ham. Han dode kort efter, og blev, efter som han
havde bestemt for sin Død, kastet overbord i en Kiste hvor tillige en Kappe,
en Hjelm og en Ring, han havde faaet af Kong Olaf, vare nedlagte med
ham; sin Søn Hallfred gav han Sverdet. Kisten skal siden være dreven i
Land paa Øen Icolmkill i Shdroerne, hvor Abbedens Tjenestefolk brød den
itu, toge Kostbarhederne, og sænkede Liget ned i en Myr; men Olaf skal i
Drømme have aabenbaret sig for Dllibeden og fortalt ham det Hele, hvoref-
ter Abbeden skal have tvunget Tyvene til Bekjendelse, frataget dem Kostbar-
hederne, og ladet Hallfreds Lig hæderligt begrave; afKappen skal der siden
være blevet gjort et Altarklaede, af Ringen en Kalk, og af Hjelmen Lysesta-
ger l). Om Hunden Vige fortælles det, at den under hele Slaget havde
ligget i Forrummet og vedblev at ligge der, indtil Jarlen kom oster til Vi-
ken med Ormen; da skal Einar Thambarskelver have sagt til den: ,,nu ere
vi herrelose, Vige", hvorved den foer op, udstodte et hojt Glam, sprang i
Land, lagde sig paa en Hoj uden at ville smage Fode, medens Taarerne
randt af dens Øjne; og blev saaledes liggende, indtil den dode2). Ja endog
Ormen lange skal efter Slaget have heldet til den ene Side, saa at den kun
med Vanskelighed blev bragt til Viken, hvor Iarlen lod den hugge op, eller
efter Nogles Beretning brænde; dette kan dog, hvis det for øvrigt ikke
er et senere tilkommet Sagn, temmelig let forklares af den Over-last, Skibet
havde lidti Slaget 3). Men hvad enten det forholder sig saa eller ej, saa
lægger dog denne og lignende Beretninger allerbedst for Tagen, med hvilken
Kjærlighed man i Norge omfattede Kong Olafs Minde.
I) Olaf Skygge-. Saga, Cap. 264, 265.
2) Olaf Trvggo Saga, Cap. 259. Odd Munk, Cap. 72. Ifølge denne skulde
Vige ej have fulgt med paa Toget, men derimod være bleven tilbage paa en
af Kongens Gaarde, hvor den stedse laa foran Kongens Plads, indtil dens
Vogter, ved at erfare Efterretningen om Kongens Fald, udtalte de· Ord, der
ovenfor lægges Erik Jarl i Munden.
3) Olaf Tryggv. Saga, Cap. 258. Odd Munk, Cap. 7l. Det er vistnok fra
den sidste, hvorfra Beretningen er kommen ind i den forste. Snorre veed in-
tet enten om Viges Død eller Ormeus Undergang at fortælle.
Mi-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>