- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Første Deel, 2:det Bind /
406

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

406 Erik Jarl.

keligheden var det saaledes alene Nanrike, der stod umiddelbar under den
svenske, og Storstedelen af Oplandene tilligemed den vestre Deel af Viken i
liidtloftig Forstand, d. e. Vestfold, Grenland og Agder til Lindesnes, der
stod umiddelbart under den danske Konges Bestyrelse. Alt det øvrige be-
herskedes af Brodrene Erik og Sven Iarler. Dog synes det, som om de
indre Dele af Oplandene kun folte meget lidet tilDaneksongensHerredømme,
thi her fandtes fremdeles Fylkeskonger af Harald Haarfagres Æt, som Si-
gurd Syr og flere, hvilke, om de end alene vare mægtige Godsejere med
Kongetittel, uden at udøve nogen egentlig Kongemagt, dog, som de selv ved
en senere Leilighed bevidnede, for det meste raadede sig selv, og folte sig
mere styrtede, end undertryktede af Danekongens Magt. Ligeledes stod Erik
Iarls Herredømme over Nogaland, eller maaske rettere over hele Kyststræk-
ningen fra Sognsoen til Lindesnes, paa meget svage Fødder Dette Stykke
havde den mægtige Erling Skjalgsson faaet til Len af sin Svoger Olaf
Tryggvesson, og han var ej den, der godvillig fandt sig at give Slip paa sin
Forlening. Han erkjendte ikke Erik Jarl for sin Overmand. Iarlen, he-
der det, inddrog under sig alle de kongeligeEsendomme, hvormed Olaf havde
forlenet Erling, men denne vedblev, som forhen, at tage Landskle over hele
Nogaland, saa at Landldoerne ofte maatte betale dobbelt Landskyld, nemlig
ferst til Iarlen, siden til Erling, hvis de ej vilde udsætte sig for at denne
ødelagde Egnen Jarlen sik kun en ringe Deel af Indtægterne, thi de Sys-
selmænd, han sendtederhen, kunde ikke holde sig der. Eriing var for mægtig
og havde for mange Frænder og Venner til at Erik kunde tænke paa at
begynde nogen Fejde med ham; tvertimod vovede han ikke engang at drage
om paa Veitsler i den Deel af-Landet, uden at have mange Folk med sig 1).

Der var saaledes paa denne Tid et besynderligt Fleerherredommei
Morge. Den mægtigste Hersker var Erik Jarl, hvilken derfor ogsaa sæd-
vanligviis nævnes som Olaf Tryggvessons egentlige Efterfolgerz hans Her-
redømme strakte sig væsentligst over den nordlige Deel af Landet, hvor hans
Broder Sven vistnok for det meste maatte ·adlyde ham. Paa Sydvestkan-
ten, fornemmelig Nogaland, udøvede Erling Skjalgssøn.Herredømmet
Oplandene med Undtagelse af Naumarike, der var bortforlenet til ErikJarl,
vare for storste Telen overladte’ til sig selv, og svarede neppe nogen regel-
nicessig Skat til Danekongen Dette var derimod Tilfældet med den Deel
af Viken, som stod under hans umiddelbare Herredømme, thi her indsattes
danske Sysselmænd, der opkrævede de kongelige Indtægter. Og ligeledes

l) Olaf Tryggv. Saga, Cap. 261. Olaf den helliges Saga, Cap. 43. Snorre, «
Olaf den helliges Saga, Cap. 2l. Om det Len, Erling sik af Olaf Rygg-
vessom se ovenfor S. 2( .




<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:53:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-1-2/0432.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free