Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jarlernes Politik. 41 1
osen, som Kong Olaf havde paabegyndt, ikke synderlig kunde behage dem, men
tvertimod snarere maatte være dem en Torn innene, er naturligt. De lode det
forfalde, faa vel Privathusene som Kongsgaarden og Kirken, og dette kan ikke
andet end have bidraget meget til at fretnskynde Throndernes Tilbagefald
til Hedendotnnien 1). Derimod sogte de at faa en Kjobstad oprettet paa
Steinker inderst ved Beitstadfjorden Her fandtes forniodentlig allerede
da, som nu, flere Huse, hvilke Stedets bekvemnte «3eliggenhed for Skibsfar-
ten i den indre Deel af Fjorden havde freinkaldt; det laa i Nærheden af
Jndherreds folkerigcste Egne og det anseede Hovedtempel paa Meerem som
endnu stod eller paa ny havderejst sig i sin gamle Glands 2), medens deri-
mod Templet paa Lade, hvor gjerne endog Erik Jarl maaske i sit Hjerte
kunde have ønsket det, ikke atter hævede sig af sin Aske, da han nu engang
havde antaget Christendommen og ikke aabenbart kunde begunstige Hedenskaben.
Ekik Jarl søgte viseligen at vinde Kong Olafs forrige Tilhængere-
Dette kunde heller ikke falde ham vanskeligt De fleste anseede Mænd i den
Deel af Landet, der stod under hans Herredømme, havde i sin Tid varet
hans Faders Venner og Vasaller, og om de end i Haakon Jarls sidste
Dage havde været misfornojede, og iØjeblikkets Heftighed havde taget Olafs
Parti, er det dog let at forstaa, hvorledes, efter dennes Fald, den gamle
Hengivenhed for Lade-Iarlens Æt atter maatte dukke op hos dem, især da
Erik neppe sparede paa Gaver og Forleninger for at knytte dem til sig.
Derfor heder det og i et gammelt Kvad, at alle Lendermcend, paa Erting
nær, vare Eriks Venner. Med Ekling var det en anden Sag. Hans Gif-
termaal med Kong Olafs Syster maatte gjore Fiendskab med Jarlerne
til en Pligt for ham; han var desuden mægtig nok til at vedligeholde en
Art af uafhængigt Herredømme En af Kong Olafs Venner, som Iarlerne
især søgte at drage til sig, og som det ogsaa lykkedes dem ganske at vinde,
var den unge Einar Thambarskelver. Erik Jarl havde, som ovenfor be-
rettet, skjenket ham Livet efter Svoldrslagetz han tog ham med sig til Morge,
og gjorde ham, som man af det følgende kan slutte, saa glimrende Tilbud,
at den ærgjerrige Yngling neppe engang, om han fra først af havde bestemt
sig dertil, vilde have kunnet modstaa dem. Thi, fortælles der, Jarlerne
gave ham deres Syster, den storsindede Bergljot, til Egte, og gave ham
sioreVeitsler i Orkedalen, saa at han blev den niaegtigste og meest anseede
Mand i hele Throndelagen Han var ogsaa fra nu af Iarlernes fornemste
Støtte og meest hengivne Ven 3).
l) Olaf den hellige-3 Saga, Cap. 53, hos Snorre, Cap. 96. Fagrsk» Cap. 84.
«) Det omtales ingensteds, at Templet paa Maren blev brændt eller nedrevet,
ligesom Templet paa Lade, men alene, at Gudebillederne ødelagdes.
Z) Olaf den helliges Saga, Cap. 39, hos Stier-e, Cap. 20. Fagrsk.Cap.8-1. For-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
