Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
412 Erik Jarl.
Erling Skjalgsson holdt imidlertid et Slags Hof for sig selv paa sin
Gaard Sole, paa Jcederen Han levede med megen Glands. Han havde
ingensinde faerre end 90 Frimaend hos sig paa sin Gaard, og naar Jarlerne
vare i Nærheden havde han 240 Mænd eller flere. Naar han var ude
paa Nejser, sejlede han i det mindste paa en fuldt udrustet Tyvesesse; men
han ejede desforuden hiin store Skeid paa 32 Num, hvis Bescetning ud-
gjorde 240 Mand eller derover; den brugte han paa Villngetog eller ved
Moder med andre Hølsdinger. Foruden sine øvrige Trælle havde han altid
30 chemmetrcelle paa Gaarden. Han behandlede dem meget godt; thi han
foresatte dem kun et bestemt Dagarbejde, og gav dem Tilladelse til at arbejde
for sig selv den øvrige Tid; derhos overlod han enhver af dem et Stykke
Agerland at dyrke; hvad der udbragtes for det derpaa avlede Korn, blev
deres private Gjendom, som de kunde anvende til at leskjvbesig Løsnings-
summen for Enhver var bestemt, og den var ikke større, end at mange alle-
rede i det forste Aar kjøbte sig fri, og ingen, der havde nogetHeld med sig,
behøvede længere Tid dertil end tre Aar. For de indkomne spenge kjøbte
han sig andre Trælle De Frigivne eller Løskjøbte, der naturligviis ikke
ophorte at staa under hans Beskyttelse, brugte han deels i S.ildsiske, deels
i andre Erhvervsgrene-. Nogle lod han rydde i Skovene og oprette Gaarde
der. Alle skaffede han et eller andet godt Udkomme. Da hans kostbare-
Huusholdning kræve-de store Pengeudlaeg var han om Somrenexofte ude i
Leding for at skaffe sig Gods. Han beskrives som meget smuk, sterk og
høi af Væxt, saare forstandig, en dygtig Hærmand, og i alskens Idrertter
ej langt fra at være Olaf Tryggvessons Lige. Det var siden et alminde-
ligt Sagn, at Erling var den-gjccveste af alle Lendermcend i Norge Det
er vel endog et stort Spørgsmaal, om Jarlernes egen Hofholdning iGlnnds
og Anseelse kunde maale sig med hans 1).
44. Sigmund BrestessonsEndeligt FerroernesFrafald
Svagheden af Jarlernes Regjering aabenbarer sig tydeligt i Stat-
landenes Frafald. Over Ferroerne herskede, som vi have seet, Sigmund
Brestesspm der allerede fra tidligere Dage var Erik Iarls Ynd-
ling og gode Ven. Kort efter at Iarlerne havde erhvervet Herredøm-
taellingen om hvorledes Einar Thambarskelver tilligemed flere andre fra Or-
men undkomne Kæmper blev fangen af Kong Sven og bragt til Jylland
for at sælges som Træl, men ldskjobt af en maskeret Mand, i hvilken han "
troede at gjenkjende OlafTryggvessøn, er forhen omtalt, den bærer aabenbart
Præget af senere Opdigtning. .
l) Olaf den helliges Saga, Cap. 43, hos Snorre, Cap. 21.
i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
