- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Første Deel, 2:det Bind /
419

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Sigurd Jarl uafhængig i Orknoerne. 419

lidt senere egtede hans Datter 1), skulde man næsten formode, at Mælkolm
selv har søgt Sigurds Venskab og tilbndt ham sin Datters Haand, for at
faa hans Hjelp i Krigen mod Grun. At Sigurd som Medgift fik Kata-
nes og Sudrland, eller en Deel af sine forrige nordskotfke Besiddelser, kan
man vcere overbeviist om, skjønt det ingensteds udtrykieligt siges 2). Sigurd,
der efter sit svcere Legeme kaldtes den digre, var en saare mægtig Fyrste.
Over Orknøerne herskede han aldeles uafhængigt Hans Svoger GilleJarl
herskede over Syderoerne, øiensynligt som hans Undermand. Hans Besid-
delfer i Nordskotland maatte i Forbindelse med det Familiebaand, der nu knyttede
ham til Kongen, sikke ham en betydelig Indflydelse paa de slotskeAnliggender,
saa at det vel endog er uvist, hvo der paa denne Tid skal ansees for Slot-
lands egentlige Herre, han eller Meclkoln13). Skade, at de Efterretninger,
skotskeHistorieskrivere give om denne Deel af deres Fædrelands Historie, ere
saa magre og forvirrede; thi ellers vilde man vistnok af dem kunne erfare
saare meget om hvad senere Forsattere med Rette kalde det norske Herre-
dømme iSkotland, eller det skotst-norske Kongedksmme 4). Men dette Mord-
mannavcelde i Skotland tom dog nu ikke Norge selv eller dets Høvdinger
til Gode. Det var først Olaf den hellige forbeholdt, atter at bringe dette
—Vasalland, saa vel som Færoerne, tilbage under de norskc Kongers Lens-

bvlbtd 5)«

46. Begivenheder vaa Jsland

Ogsaa til Island strakte sig den Neaktion i hedensk Aand, som man
Paa denne Tid, strax efter Christendommens Indførelse, sporede over hele
Norden De første Tiaar af det llte Aarhundrede danner et as de uro-
ligste og meest bevægede Tidsrum i Jslands Historie Det spores udtryk-
keligt, hvorledes de oldhedenske Elementer der endnu strede med de nyehristelige,
og hvorledes de første maatte udrase, og den ældre hedenske Generation uddø,
førend den nye Tingenes Orden for Alvor kunde siges at begynde. Men
saa meget udrettede dog al denne Uro, at man under den lettere blev op-

1) Orka. Saga, Cap. l. Olaf den helliges Saga, Cap. gl.

D) Ved hans Død overlod Niaelkolm Katanes og Sudrland til hans Son, sin
egen Dattersom Thorfinm se Orkn. Saga og Olaf den helliges Saga, Cap. 91.

3) Man maa her for en stor Deel slutte sig til Tingenes Tilstand under Sigurd
fra hvad der senere fandt Sted under hans Søn Thorfinn

4) Det meste, hvad der findes herom, er samlet i Skene’s tlio kligiiianders in
scotland, 1ste B. S. 108 flg., og 2det B. S. 32.

·-) Der tales i alle Fald siden Olaf Tryggvessons Tid ej om noget Forsøg paa
at bringe Orknoernes Iarler til Lydighed, førend under Olaf den hellige.

27*·

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:53:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-1-2/0445.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free