- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Første Deel, 2:det Bind /
424

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

424 Erik Jarl.

Raad-I sagde Njaal, ,,Mænd, som dertil ere bedst skikkede i hver Fjerding,
skulle oprette nye Godord, og enhver, som ønsker det, skal give sig under de
nye Godordsmcrnd som deres Thingniænd«. Han meente nemlig, og frem-
satte som sit Forslag, at der til denne Ret skulde udncrvnes een Mand for

hver af de gamle Godord, altsaa 9 af hver Fjerding, tilsammen 36 eller.

tre Tylfter, hvortil endnu kom en Tylft for hver af de. tolv nye Godord,
som nu skulde optages. Af disse fire Tylfter skulde Sagsogeren under Ed
kunne forskyde 6, og Modparten ligeledes 6, saa at alene tre Tylfter kom
til at dømme; vilde den Sagsogte ej bruge denne Net, var det Sagsvgerens
Pligt at forskyde de vvrige 6, thi alene 3 Tylster skulde dømme; den fra-
skilte Tylft skulde derimod anvendes til at udvikle og foredrage Sagen.
Njaal nævnte fremdeles, hvilke Sager der nærmest skulde være Gjenstand
for Femterdommens Behandling, som de vanskeligste, nemlig al Nettens For-
negtelse, falske Vidnesbyrd og Kvider l), alle Vestingsfager, eller saadanne,
hvori Dommerne i Fjerdingsdommene ej kunde blive enige, m. m. Ederne
skulde her skærpes, saa at to Mænd foruden de, der aflagdedem, skulde ved
sin Thegnskab og Ære bevidne deres Sandhed. Ved samme Leilighed fore-
slog Njaal ogsaa nærmere Bestemmelser om Lagrettens Organisation. Alt
dette blev bifaldt af Skafte og vedtaget af Lagretten. Saaledes skulde da
12 nye Godord optages, sandsynligviis tre i hver Fjerding Herom raadflog
man strar paa Lagberget, og Njaal udbad sig Tilladelse til at optage et
for Hefkuld paa Hvitanes, paa Sunderlandet Det tilstodes ham: Hoskuld
blev Gode — han kaldtes siden oftest Hvitanesgode, — egtede Hildegunn
og levede paa Vorsabø, hvor Rjaal havde kjøbt ham Land, i det fortroligste
Venskab med Njaal og hans Sønner2).

Denne Indretning maa have virket betydeligt til Ordenens og Rolighe-
dens Overholdelfe. Blandt dem, til hvis Bedste Ideen derom nærmest var
opstaaet, bevirkede den i Forstningen dog kun Splid og Ulykke. Det kunde neppe
undgaaes, at flere af de nye Godordsmcend betragtedes med Uvilje og Misun-
delse af de ældre, og af andre, hvis Magtved deres Ophujelse var bleven for-
ringet. Blandt disse var den forhen omtalte, underfundige og ondskabsfulde
Mord Balgardssun paa Hof, hvis Godord var meget forringet ved det
nye, der var blevet Hoskuld til Deel. Hans Fader, Valgard den graa,
som længe havde været udenlands og endnu var hedensk, blev ved sin Hjem-
komst heel forundret over alle de Forandringer, som imidlertid havde fundet
Sted. »Ieg har«, sagde han engang til sin Søn, »nu redet vidt og bredt om
i Bygden, men kan næsten ikke kjende den igjen. Paa Hvitanes saa jeg

1) Ved Kvider forstodes en Art af Saiideiiiaends-Naeviiinger, hvorom mere nedenfor.

2) Njaals Saga, Cap. 98. Om Femterdommens Indretning se yderligere Gra-
gxis, pingslmpa kdlitz Cap. 29·


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:53:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-1-2/0450.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free