- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Første Deel, 2:det Bind /
425

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Island. Hostuld Hvitanes-Godes Drab. 425

mange Bod-Tomter og Anstalter, men paa Tilingskaalethinget saa jeg hele
vor Bod nedbrudt: hvad skal alt dette betyde?« Mord fortalte ham nu
at nye Godord vare optagne i Anledning af Femterdommen, og at flere
havde meldt sig ud af hans Thing for at træde over iHoskulds »Da har
du«, sagde Ealgard ,,ilde lønnet mig Godordet, jeg overlod dig, siden du
har vanrygtet det paa slig umandig Viis; nu vil jeg, at du lader Ophavsmæn-
dene hertil undgjelde for det saaledes at det vorder dem alle til Bane, idet du
nemlig sætter Splid mellem dem, saa at Njaals Sønner dræbe Hoskuld; efter
ham ere mange Hevnere, for hvilke igjen Njaals Sønner ville bukke under«.
Mord tvivlede paa at dette kunde lade sig gjøre, men Faderen gav ham
endnu flere Vink om, hvorledes det kunde ske, og foreholdt ham at dette var
den eneste Maade, paa hvilken han selv kunde vente at faa sit Hovdingskab
tilbage. Mord lovede da at forsøge derpaa. Det er betegnende nok for
Christendommens Tilstand paa de Tider, at Mord rinder alle disse lumske
Forhandlinger dog lod sig det være magtpaaliggende at faa sin Fader til at
lade sig christne. »Jeg vilde gjerne, Fader«, sagde han, ,,at du tog ved
Troen, da du er en gammel Mand«. »Det vil jeg ikke«, svarede Valgard,
»jeg ønskede heller at du forkastede Troen og saa, hvorledes det da gik«.
Herpaa vilde Mord ej indlade sig, men «3algard søgte, hvor han kunde
komme til, at nedbryde alle Kors og forstyrre alle hellige Tegn i Mords
Huus. Han dode kort efter, og blev højlagt paa hedensk Viis 1).

Der havde allerede været Anledninger nok for Hoskuld og Njaals
Sønner til at komme i Fejde med hinanden, men de havde paa begge Si-
der hcederligt modstaaet alle Fristelser. Thraains Svoger Lyting havde
forgjæves opegget Hoskuld til at hevne sin Faders Død Siden havde han
selv, i Forening med sine to Brødre dræbt den yngste af Njaals Sønner;
de andre havde til Hevn dræbt hans to Brødre, men efter Mjaals og Hø-
skulds Mellemkomst indgaaet Forlig med ham selv, der dog ikke længe efter
fældtes af den Draebtes egen Søn 2). Alt dette oprippede Mord, og
fremstillede det i det meest forhadte Lys, snart for Njaals Sønner,
snart for Hoskuld, medens han hyklede det inderligste Venskab for begge
Parter, og aflagde hyppige Besøg deels paa Vorsabø, deels paa sBag-
thorshval, til Njaals store Misnoje Han bragte det endelig dertil, at
der virkelig opstod Kulde mellem dem, og det i den Grad, at ogsaa Andre
merkede det. Flose, Hildegunns Farbroder, foreslog derfor Hoskuld, da
denne var paa et Høstgilde hos ham, at forblive der, men herfor vægrede
Høskuld sig af Frygt for at det kunde udlægges som Rædsel Mord fort-
satte sine Bagvaskelser, og havde endelig den Fryd at se dem bære den for-

"1) Njaals Saga Cap. 108.
2) Njaals Saga Cap. 99, 100, 107·

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:53:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-1-2/0451.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free