- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Første Deel, 2:det Bind /
428

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

428 Crik Jarl.

ins Heftighed og hvasse Tunge. Den bedste Hjelp havde de imidlertid i
Thorhall Aasgrimssvns Lovkyndighed, som han havde lært hos Njaal
Mord havde anlagt Sagen, men paa Thinget overladt Sigfussvnnerne dens
Fortsættelse De Sagsogte vidste, at Mord selv havde været med at give
Høskuld Banesaar: et af ham i denne Sag anlagt Søgsmaal var følgelig
ughldigt, og vilde have Afviisning til Følge De vilde derfor strax frem-
sætte Indsigelsen» men Thorhall raadede dem til at lade alt gaa sin Gang
og ikke fremkomme med nogen Indsigelse førend i den allerhderste Tid,
naar Dommen skulde afsiges, thi ellers vilde Modpartiet kunne faa Tid til
at sende Jilbud hjem- og tilstevne et nyt Søgsmaal. Det skede som Thor-
hall ønskede Just som Dommerne skulde træde sammen, fremstod Thorhall
og erklærede Sogsmaalet ughldigt, fordi det var paabegyndt af en, der selv
var Deeltager i Drabet. Herimod var der intet at indvende. Blodhevn
var nu det eneste, der stod tilbage for Sagsøgeren. Men medens Flose
og hans Benner stode raadvilde, traadte Njaal frem og udbadsig at de
vilde høre ham. ,,Søgsmaalet«, sagde han, ,,er forspildt, og det er heller
ikke mere end tilbørligt, da det er oprundet af en ond Nod; men for øv-
rigt vil jeg sige Eder, at jeg holdt mere af Høskuld end af mine egne Søn-
ner; og at mine Øjnes sødeste Lys slukke-des, da jeg hørte hans Drab. Min
Bøn til eder, Sidu-Hall, Nunolf, Hjalte og øvrige Hovdinger er, at man
vil tillade mig at indgaa Forlig paa mine Sønners Vegne. Gissur hvite
og flere badeFlose indsterndigt at modtage dette Tilbud Han vilde intet be-
stemt Løfte give. Da besvor hans Svigerfader, den fredelskende Sidu-Hall
ham, heller at lade det komme til Forlig end til Blodsudgydelse, og for
hans Bønner gav Flose efter, saa vel som for Njaals Skyld, thi for ham
nærede alle den største Ærbødighed Det blev nu bestemt at 12 Mænd af
hvilke hvert Parti udnævnte 6, skulde afgjøre Sagen ved Voldgift. Blandt
dem, Flose udnævnte, var Hall og Oiunolf· Njaal udnævnte Aasgrim El-
lidagrimssøn, Gissur hvite, Hjalte, Gudmund den mægtige, hans Broder
Einar, og Snorre Gode. Snorre sik Ordet. Han fandt, at det kun vilde
lede til nye Ubehageligheder, om man dømte nogen til Hereds- eller Lands-
forviisning, men foreslog heller at— man skulde bestemme den største Bod,
der nogensinde der paa Landet havde været givet for Manddrab, nemlig trende
Mandsgjeld eller serHundrederiSvlv1). De øvrige erklærede sig enige heri.
Snorre tilføjede den Betingelse, at Boden skulde udredes strax paa Thinget.
Gissur indvendte at de neppe havde saa mange Penge hos sig. Men Gud-

l) Efter den ovenfor (S. 352 Not.) anførte Beregningsmaade, hvis Rigtighed
dog ej er hævet over enhver Tvivl, men grunder sig paa Afhandlingen udg. i
Kristnisaga ,,(lc oontcnakjo Agent-« skulde etHundrede iSolv svare til omtr.
20 eller i det hojeste 24 Øret-, sex Hundreder vilde altsaa blive 15 eller 18
Mark Sølv. ’

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:53:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-1-2/0454.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free