Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
432 Erik Savn
han, ,,faa vi aldrig Bugt med dem, skjønt vi under alle Omstændigheder
ville angribe dem.« Uheldigviis var Njaal af modsat Mening, og paastod
at det var lettest at forsvare sig mod Overmagten indenfra; han anførte som ,
Exempel, hvor længe Gunnar Haamundssvn havde forsvaret sig ene mod
Mange. ,,Vistnok«, sagde Skarphedin, ,,men Gunnar havde at bestille med
Mænd, der heller vilde vende om med uforrettet Sag, end brænde ham inde;
disse ville derimod ingen Samvittighed gjøre sig af at hjemsøge os med
Ild, og jeg har just ingen Lyst til at lade mig kvcele inde som en Mel-
rakke i sit Hul." »Det gaar nu, som oftere,« sagde Njaal, ,,at mine Søn-
ner foragte mine Naadz da I vare yngre, gjorde I det ikke, og da lykke-
des alting bedre for eder.« Helge raadede til at føje ham. ,,Jeg skal
gjerne foje ham i at brænde inde med hain", sagde Skarphedin, thi jeg
frygter ikke for Døden, men af hans Raad spaar jeg mig intet Godt, thi
han er nu visselig fejg.« De gik nu ind tilsammen, og stillede sig iDøren,
idet Kaare og Skarphedin lovede hinanden indbyrdes, at den, der overlevede
den anden, skulde hevne ham. Da Flose saa, at de vare gangne ind, blev
han glad, og bvd sine Mænd at omringe Huset saa tæt som muligt, og
især passe paa at Kaare og Njaalssonnerne ej kom ud. De begyndte nu
Angrebet, men efter at en af deres»Flok var falden for Skarphedins Haand,
og mange saarede, indsaa de at de paa denne Viis ingen Vej vilde komme.
»—Vi faa derfor-O sagde Flose, ,,gribe til den sørgelige Udvej at brænde dem
inde, skjønt vi derved paadrage os et stort Ansvar for Gud, da vi selv
ere christne«. i
De gjorde nu et stort Baal udenfor Døren, men Ilden slukkedes inden-
fra, indtil de fandt paa at antænde en Saate, der laa tæt udenfor Husene,
og kaste det brændende Græs ind gjennem en Loftglugge. Da vidste de,
som vare indenfor, ikke af, førend Taget paa hele Skaalen stod i lys Lue.
Kvindfolkene begyndte at jamre sig- men Njaal satte Mod ident: ,,det
er kun en Overgang«, sagde han, ,,og Gud er vist saa miskundelig, at han
ej lader os brænde baade i dette og i det andet Liv«. Han gik til Døren,
og bød Flose endnu en Gang Forlig i sine Sønners Navn. Men Flose
vilde intet høre derom; »vi vige ej herfra", sagde han, ,,førend alle dine
Sønner ere døde; dog vil jeg tillade alle Koner, Børn og Huuskarle at
gaa ud«. Tilbudet blev modtaget. Helge Njaalssøn søgte at snige sig ud
iKvindedragt mellem de øvrige, men hans hojeVrcxt røbede ham, og Flose
gav ham hans Banesaar. Dog udstrakteFlose nu ogsaa sit Tilbud til Rjaal,
der, som han sagde, var for god til at brænde inde, men Njaal sagde: »jeg
er en gammel Mand, og kan ikke hevne mine Sønner; jeg vil derfor hel-
ler dø end leve med Skjændsel«. Bergthora vilde heller ikke gaa ud; ,,jeg
var ung«, sagde hun, ,,da jeg egtede Njaal, og jeg har.lovet ham «at dele
Skjæbne med bane-. Hendes lille Dattersøn, Kaares Søn Thord, var hel-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
