Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Island. Giennlaug Ormstunga. 441
ninger af Skule1); denne forsikrede at han var en af de fornemste Hov-
dingers Sun, og bad Jarlen tage vel imod ham. Tilfældigviis havde Gunn-
laug en Byld paa Foden, hvilken Jarlen bemerkede, idet han ytrede sin For-
undring, over at Gunnlaug desuagtet ej haltede. »Jeg behøver ej at halte,
saa længe begge Been ere lige lange«, svarede Gunnlaug Dette Svar fandt
en af Hirdmecndene noget vel overmodigt, og sagde at Islcendingen kunde
have godt af at sattes lidt paa dprove Gunnlaug havde strax et bidende
Vers i Beredskab, hvorover Hirdmanden blev saa vred, at han greb til
Øren. Men Jarlen forbod alt Klammeri, og spurgte Gunnlang, hvor gam-
mel han var. «Atten Aar", svarede Gunnlaug. »Ieg vedder at du ej bliver
atten Aar til«, sagde Jarlen. Gunnlaug mumlede: »onsk ikke mig noget,
men heller dig selv". Paa Jarlens Spørgsmaal gjentog han hojt og tyde-
ligt, hvad han havde sagt. »Hvad mener du da jeg skulde ønske mig selv«,
spurgte Iarlen «At du ikke faar saadan Død, som din Fader Haakon
Jarl«, svarede Gunnlaug Dette var for meget, endog for ErikIarls Taal-
modighed. Han blev aldeles blodrød, og bod at man strax skulde gribe
ham. Skule Jarl bad dog Jarlen for hans Skyld om at vise Gunnlaug
Naade, og Jarlcn skjenkede ham Livet paa den Betingelse, at han strax
skulde rejse bort igjen, og aldrig oftere komme i hans Rige. Gunnlang gik,
ledsaget af Skule,—lige ned til Bryggen, hvor Skule skaffede ham otnbord
paa et Skib, med hvilket han rejste til London. Han gik kort efter sin
Ankomst op til Kong Ædhelred og bad ham hore et Kvad, som han havde
digtet til hans Ære Ædhelred tillod ham at fremsige det, takkede ham
for det, da det var til Ende, lonnede ham med en- SkarlagensKappe, besat
med spelsverk og Guldbesertning og gjorde ham til tinscHirdmand Om
Ædhelred virkelig forstod Kvadet, er uvist; dog maa man her altid have for
Øje, hvor oversoldt England paa denne Tid var af Rordboer, især Timer,
af hvilke mange vare i Ædhelreds Tjeneste; ja at hans forste Hustru endog
selv var af nordisk Herkomst, saa at det altsaa ikke er usandsynligt, at han
han har forstaaet Nordboernes Sprog. Efter at have tilbragt Vinteren
hos Ædhelred, drog Gunnlaug om Vaaren med hans Tilladelse bort for at
besøge andre Hoffer, men maatte love at komme igjen den anden Hest der-
efter. Gunnlaug begav sig til Kong Sigtrygg Silkeskegg iDublin, til hvem
han og digtede en Draapa, som han bad om Tilladelse til at maatte kbacde
ikfvr ham. Sigtrygg gav saa meget heller sin Tilladelse-, som dette, efter
hvad han selv sagde, var den forsteGang, nogen havde digtetKvad til hans
Ære Kongen vilde i sin Glade over det smukke Kvad have givet ham to
Knerrer, men hans Skatmester forestillede ham at dette dog var for meget;
l) Om Skole Thorsteinssons Ophold hos Erik Jarl er allerede oftere talt, navn-
ng S. 393·
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
