Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jsland. Giennlaug og Rafn. 443
»Hvor saa man nogensinde min Fader gaa efter din", spurgte Gunnlaug.
Nafty der var sinere Hofmand end Gunnlaug, bad Kongen bestemme, i hvad
Orden de skulde kvrede; Kongen sagde at Gunnlaug skulde kveede først, fordi
han var meest utaalmodig, naar han ej sik sin Vilje frem. Da Gunnlaug var færdig,
erstede Kongen Nafns Dom om hans Kvad. »Tet er storordet, men ufagert
og noget stivt, som Gunnlaug er selv", sagde Nafn, og fremsagde derpaa sit
Krav, om hvilket Kongen nu aeskede Gunnlags Mening ,,Det er fagert,
som Rafn selv er at se til, men temmelig intetsigende«, svarede Gunnlaug,
idet han tillige spurgte Nafn, hvorfor han alene digtede en Flokk ckortere
Kvad) om Kongen, som om han ej skulde være en Draapa værd. ,,Lad
os ikke tale mere herom«, sagde Nafn: »senere kunne vi nok igjen tage den
Sag fat«. Kort efter blev Nafn Kongens Hirdmand, og fik hans Tilladelse
til at rejse bort. For Afrejsen sagde han til Gunnlaug, at han nok engang
skulde gjengjelde ham, at han havde villet sætte ham i et mindre fordeelag-
tigt Lys for Kongen. Gunnlaug sagde, at han ej frygtede hans Trusler.
Nafn rejste lige hjem til Jsland, medens Gunnlaug vendte tilbage til
Kong Ædhelred, og tilbragte Vinteren hos ham, den tredie siden han drog
hjemmefra. Om Vaaren (1008) vilde han drage hjem. Men det var just
paa den Tid, da Danekongen Sven Tjugeskegg havde begyndt sine ødelæg-
gende Tog til England; han havde vel sluttet en Fred (1007), men alle
vidste, at denne Fred ej var at stole paa, og at man hvert Aar kunde vente
nye Angreb af Danerne. LEdhelred fandt det derfor ikke passende, at
Gunnlaug,- der var hans Hirdmand, vilde forlade ham i Farens Stund, og
Gunnlaug som mere lyttede til Ærens, end Kjærlighedens Stemme, blev,
uagtet nu den tredie Vinter var udloben, i hvilken Helga skulde vente paa
ham. Men Sommeren og Vinteren gik, uden at Danerne kom, og den fol-
gende Sommer (1009) Asik Gunnlaug endelig Orlov l). Han drog først til
1) Med Hensyn til den her fulgte Tidsbestemmelse maa det merkes, at Gunnlaugs
og Raan Saga fejler, ved her at nævne Knut iStedet for Sven Tjugeskegg, af
den Grund, der i det følgende nærmere vil blive omhandlet, at de ældste islandske
Chronologer, sandsynligviis allerede Are frode, ved en fejlagtig Beregning hen-
forte Sven Tjugeskeggs Død til 1008 i Sted-et for at det rette Aar er 1014.
Oprindeligt har Sagan vistnok kun navntDanekongen, og da dens Tidsangi-
velser for øvrigt ere aldeles rigtige, ’kan man ’maaske fra hiin Titfojelse af
Knuts Navn slutte, at Sagafortcelleren selv her har tænkt paa Aaret 1008.
Dette passer med de Efterretninger, vi ellers finde i de paalidelige og samti-
dige engelske Annaler. Sven havde senest i 1007 sluttet Fred med Ædhelred,
men i 1009 kom en ny Skare af Daner under Heming o. fl.; for disses An-
komst, men efter 1007, maa altsaa Gannlaug have forladt England. Da
Sven neppe kunde ventes samme Aar, hvori han havde sluttet Freden, men i
det allertidligste Aaret efter, bliver altsaa just 1008 den Sommer, hvori Æd-
helred kunde vente hans Komme. De tre Vintre, som da vare udlobne, vare
følgelig 1005—1006, 1006—1007 og 1007—1008. Det var altsaa i1005, at
Gunnlaug forlod Island. Dette passer godt med, hvad Gunnlaugs og Rafns
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
