Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
446 Ekik Savn
derefter. Han forblev hos Erik· Iarl om Vinteren, medens Nan derimod
opholdt sig paa Levanger; dette var vel Aarsagen, hvorfor han intet hørte
fra Gunnlaug, men det viser ogsaa, hvor seent Efterretninger kom frem paa
bine Tider, thi mellem Lade og Levanger maa der dog have været temme-
lig hyppig Kommunikation. Dertil kom, at Erik Jarl, som vidste, i hvilket
LErende han og Gunnlaug vare komne, strengeligen forbod al Tvekamp mel-
lem dem i sit Rige 1). Om Vaaren hørte Gunnlaug tilfældigviis nogle af
Hirdmcrndene gjøre sig lystige over at det gik saaledes iLangdrag med hans
paatcenkte Holmgang Ærgerlig herover vilde- han strax, trods Iarlens
Forbud, afsted for at opsøge Nafn, og bad Jarlen om at faa Ledsagere ind
til Levanger. Iarlen, som vidste, at Nafn allerede havde forladt Levanger,
for at drage øster til Sverige, føjede ham i hans Begjæring og medgav ham
to Ledsagere. Gunnlaug, der foruden disse ogsaa havde en af sine Frænder
og et Spar Venner med, sik ved Ankomsten til Levanger høre, at Nan nys
var rejst, selv femte. Han satte efter ham opad Værdalen saa hurtigt
som muligt, og indhentede ham endelig ovenfor Suul ved nogle Fjeldvande.
Der kom det da til Kamp mellem dem paa et i Vandet fremstikkende Res.
Ogsaa deres Frænder og Venner, som havde ledsaget dem, deeltoge i Kam-
pen; kun de to afIarlenniedsendteLedsagere stode hos som Tilstuere. Kam-
pen var heftig; paa begge Sider faldt alle Følgesvendene, saa at omsider
alene Gunnlaug og Nafn selv stode tilbage. Da hug Gunnlaug den ene Fod
af Nan med sit ypperlige Sverd, som han i sin Tid havde faaet af Kong
Ædhelred. Han vilde nu høre op med Striden, men Rafm der støttedeFo-
den mod en Stubbe, sagde at han endnu kunde holde ud en Stund, om han
kun fik noget at drikke. Gunnlaug tilbod sig at bringe ham Vand i sin
Hjelm, hvis han ei vilde svige ham. Nafn lovede ham det. Men da Gienn-
laug rakte ham Vandet, gav Nafn ham et dybt Hug iHovedet »Ilde sveg
du mig nu«, sagde Gunnlaug, »og dette er skammeligt gjort«. »Du har Net«,
svarede Nafn, »men jeg kan ej unde dig Helges Favntag«. Kampen fort-
sattes en Stund, og Rafn faldt; Gunnlaugs Saar blev forbundet og han
blev bragt til Levanger, men døde her efter tre Dages Forløb, og blev be-
graven ved Kirken. Efterretningen "om Kampen og dens sørgelige Ende vakte
Sorg i begges Familier, og forvoldte en Række af blodige Hevnforetagen-
der. Paa det følgende Althing fordrede Jlluge Bøder af Anund, Nafns
Fader, for Gunnlaugs Drab Anund sagde at han havde lidt nok ved at
«) Vi ville nedenfor se, hvorledes Erik for sin sidste Reise fra Norge fik al Holm-
Sang Csskasset i sin Deel af Riger. Denne Tanke har saaledes allerede be-
skjæftiget ham, da Gunnlaug og Ran kom til Landet, og det synes derfor ikke,
som om det alene var Venskab for Gunnlaug, der her bragte ham til. at ud-
stede Noget sæt-Vent Forvudl Efterretningen om Holmgangs Afskaffelse paa-
Isltmd har Maaske vakt Lysten hos ham til at følge dette gode Exempel.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
