Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
464 Erik Jarl.
besøge mig, hvilket er farligt eller endog umuligt, deels fordi Landet frem-
byder saa faa Havne, deels formedelst de Indfoddes ufredelige Sindelag«.
Gudleif sejlede afsted, kom seenhostes til Jrland, overvintrede i Duhlin« og
drog Sonnneren efter til Jsland sHan overleverede der Gaverne til Kjar-
tan og Thurid, og man antog det for vist, at den gamle Mand ej var no-
gen anden, end den for omtrent 30 Aar siden bortdragne ijrn Breidvi-
kingakappe, til hvem man i al den Tid ikke havde hørt,!). Beretningen ud-
gives for fuldkommen troværdig, og indeholder i sig selv, paa etPar Smaa-
ting nær, ingen Usandsynligheder 2). Den Egn, til hvilken de kom, har ri-
meligviis været Florida eller Georgia, hvor altsaa Bjorn i tredive lange
Aar maa have levet, og ved sineTalenter have vidst at skaffe sig Indflydelse
over de ellers saa ugjestfrie Vilde, der hehoedeLandet· Sandsynligviis have
han og Gudleif ikke været de eneste Islands- eller Grønlandsfarere, der fri-
stede den Skjæbne at blive fordrevne til Amerikas sydligere Egne, medens
det kun lykkedes faa, sont Gudleif, at komme tilbage. At disse Notdboer,
om -det end ikke var flere end Bjorn selv, maa have udøvet nogen Indflydelse
Paa Amerikas Kultur, er heel rimeligt, ligesom og maaske flere af de Sagn,
som Amerikas Opdagere siden fandt hlandt Mexikanerne og andre amerikanske
Nattoner om Mænd, der kom fra Often og havde oplært dem i Kunster og
Færdigheder, hidrore fra dem 3).
Ledede alle disse Reiser end ikke til noget hlivendeNesultat, ere de dog
i sig selv merkelige som Beviser paa vore Forfordres Foretagelses-Aand, de-
res Dristighed og Dygtighed som Søfarere. Og desuden kan man ikke en-
gang med Rette sige, at de have været uden alt Resultat for kommende Tider4)·
1) Se ovenfor S. l75. Eyrbvggja Saga, Cap. 64«
2) Blandt Usandsynlighederne er, at den Gamle og han-3 Følge kom ridende, da
der dog i Umerika ingen Heste fandtes. Men dette kan jo vistnok være en
senere Udsmykkelse, ej at tale om, at Udtrykket kan have været anvendt om at
bæres paa Folks Skuldre eller paa en Bærestol, o. s. v. Se »Grønl· historiske
Mindesmærker« l. 785. De ,,tolv Mæ1id«, med hvilke han raadflog, er vel
ogsaa en istandsk eller nordifk Udsmykning. At Sproget lignede det irfke, kunde
være falsk Opfatning af Lyden, dog have ogsaa andre i senere Tider troet at
finde Lighed mellem enkelte amerikanfke Mundarter og Kymrisk (se Gronl. hi-
storiske Mindesmarker 1. S. 164)z Det maa heller ikke glemmes, at vore For-
fcedre tænkte sig »det store Jrland« eller «Hvitramannaland« beliggende just
paa den Kant (se ovenfor S. 358) enten fordi virkelig i sin Tid Jslcendinger
vare komne did paa samme Maade som Bjorn, eller Are Maarssøn, eller fordi
de tilfældigviis fandt Sprogets Klang at nærme sig det irske.
3) F. Er. om Kuetzalkoatl i Mexiko, Manko Kapak i Peru, o. s. v.
«) I Forbindelse hermed maa vi ogsaa kortelig berøre, hvorledes de paa Gran-
land bosatte Nordboer foretoge hyppige Reiser langt mod Norden, baade paa
Lstsiden og især paa Vestsiden, hvor de endog maa være komne ind i Lanca-
stersound, se «2cnnaler for Nordifk Oldk.« 1840, 4l, S. 32—34, og især
,—.——-»ss «-
HG sk M - st- –.7.-s -.—s,c-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
