Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Danekongernes Erobringstog tit England. 71t65
Visheden om at et stort Land var at søge i Vesten, ja tildeels endog om
dets Udseende og Beliggenhed, kunde ikke forsvinde, og maatte fra Norden
af, hvad vi allerede i Mag. Adains Beretning have seet et Beviis paa, ud-
brede sig videre og videre, og derved, om end kun middelbart, tjene til at
vestyrke de Theorier, der siden lededeColombus til at foretage sit store Verk 1).
48. Danernes Erobringstog til England Soen Tjugeskegg og Knut den mægtige
De gamle Sagaer have kun lidet at fortælle om Jarlerne Eriks og
Sveins Bedrifter i al den Tid, de herskede i Morge. Aarsagen er ikke
vanskelig at indse. De store Tog som just da bleve foretagne fra Danmark
til England, og hvorved den undergaaende nordiske Vikittge-Aand ligesom
sammentrængte sig i en eneste uhyre Kraftaustrrngelse, der endte med
Englands fuldkomne Undertvingelse og Oprettelsen af det store nordifke
Erobringsmonarchi, hvilket lige siden Nagnar Lodbroks Tid havde foresltcevet
hans Ætlinger som det Maal, efter hvilket de altid skulde stræbe: disse Tog
maatte ej alene tildrage sig hele Nordens Ovmerksonthed, men ogsaa i Or-
dets egentligste Forstand beskjeftige saavel Datter som Nordmænd saa meget,
at det hjemme i Landene forholdsviis maa have været stille og tontt for
alle merkeligere Begivenheder Man maa her altid have for Oje, at en stor
Deel af Norge nu virkelig var Dattekongen umiddelbart underkastet, og at
dens Beboere-derfor efter al Sandsynlighed deeltoge i alle de Tog, hvortil
Danekongen behøvede nogen storrelldrustning; ligesom der vel og ved Siden
deraf var mange unge og æventyrlystne Mænd i Norge, der uden strengt
taget at være forpligtede til at staa Danekongen eller de danske Hovdinger
bi, dog sluttede sig til deres Skarer for ogsaa at faa Deel i Æren og
Blikket.
Sven Tjugeskegg stod efter Svoldrslaget hiint Maal nærmere end no-
gensinde-forhen Da han tidligere hjemfogte England, var det kun som
Flygtning og i Spidsen for en saa ubetydelig Styrke, at han ej engang
kunde optræde som Olaf Tryggvessons Ligemand, men maatte finde sig i at
»Gronl. historiske Minde mærker« 3die B. — Den oftere omtalte Thorgils
Thordsssn, kaldet Arrebeinsstjup· der, som tidligere nævnt, paa Erik rødes
Anmodning drog til Gronland, men efter nogle Aars Forløb igjen forlod det,
opholdti sig en heel Vinter og Vaar langt nord i Østgronland, og havde her
mange Gjenvordigheder, se Grsni. historiske Mindeomaerker ll. S.108—123
Floarnanna Saga, Cap 22 flg·
I) At Colombus endog var paa-Jsland og der maaske kan have erfaret noget
om Viinland, har Finn Magnusson viist i Nord. Tidsskr. for Oldk. ll. S. 127.
128, 165—169.
Nonch. Det norste Folks Historie- l1. js· 30
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
