Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
498 « Svein og Haakon Iarler.
efter gammel Skik og Brug, naar kongebaarne Hovdinger droge i Biting-
gav Olaf Kongenavn, uagtet han intet Land havde at raade for. Ved Af-
rejsen skal han have sagt til Sigurd Syr, at han nu vilde give ham tilber-
lig Frist til at skaffe sig Koer nok, thi naar han kom tilbage, skulde han ej
komme med faa Mænd Olaf styrede forst sydefter gjennem Danmark l) til
Østersøen, og kom ud paa Hosten til Svithjod, hvor-han herjede paa Ky-
- sterne, for, som det siges, at tage Hevn for sin Faders Dralr Her bestod
han den første Kamp, idet han overvandt nogle Vifinger ved det saakaldte
Sotaskaer i den svenske Skærgaard og tillige herjede Svithjods Kyster 2).
Der fortælles nu om et temmelig æventyrligt Tog han skulde have foreta-
get indiMaelaren Han herjede, siges der, paa begge Sider og lagde til ved
gamle Sigtuna, hvor Sviarne endnu et Par hundrede Aar derefter paastode
at man kunde se de Steendynger, hvormed han lod sine Bryggesporder un–
derstøtte. Da Hosten kom, skal han have erfaret, at Kong Olaf svenske
samlede en Hær, og havde ladet«Stoksund« Mælarens eneste Udløb, spærre
ved Jernkjeder og bevogte af Stridsmænd, for at hans Skive ej skulde
kamme ud, men fryse inde. Da Olaf Haraldssvn forgjæves havde sogt at
komme ud af Stoksund, hvor der desuden var et Kastell paa den vestlige
Side, medens Olaf svenske selv laa med sin Flaade udenfor paa den oft-
l.ige, skal han have ladet Agna-Feten, eller det lave Ejd eller Halvo søn-
denfor Stoksundet gjennemgrave; og da det just var Flomtid, skal Vandet
have udvidet Nenden saaledes, at Olaf, benyttende sig af Strømmen og den
gunstige Vind, kom i god Behold ud derigjennem med sine Skibe 3). Dette
1) Dette bevidnes af Ottar«fvarte i et Vers, meddeelt i Olaf den helliges Saga, ·
Cap. 26, Snorre, Cap. 4.
2) Den leg. Olafssaga, Cap. 8 lægger dette Sotaskaer ved Viken, og siger at
det fik sit Navn efter Bitingen Sote, der anførte den Vikingeflaade, med hvil-
ken Olaf stred. Olaf den helliges Saga, Cap. 26, Snorre, Cap. 5, siger dog
udtrykkeligt, at det laa »i Sviaskærene««, og der anføres Vers af Ottar,
hvoraf det fremgaar at Olaf allerede d«a var kommen i Østersøen og havde
begyndt at herje Soithjods Nesz et andet Vers af Sighvat nævner at han
kæmpede »østenfor« Sotaskær. Da nu Benævnelsen Sotafkcer vist er temme-
lig gammel, meget ældre end Olafs Tid, synes det rimeligst, at Bitingen
Sote ved denne Lejlighed kun er fremmanet af den legendariske Sagas For-
fatter efter Skcerets Navn, ligesom overhoved Sote næsten synes at være et staaende
Navn for mange Vittnger. Fra den leg. Saga er Navnet da vel kommet over
i den-historiske. Den legend. Saga og Flatebogen har derhos en heel Fortælling
om Olafs Kamp med Sote, der naturligviis maa ansees som opdigtet; ogsaa
her gribes Anledningen til at faa et Mirakel istand, idet Olaf, som det heder,
lægger sine to Skibe mellem to Brændinger (Boder), der ej skadede ham.
Sote, siges der, blev fangen med alle sine Mænd, men sluttede siden For-
bund med Olaf og fulgte ham.
3) Olaf den helliges Saga, Cap. 26, Snorre, Cap. 6·
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
