Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Olaf Haraldssons Vikingetog. 505
en Losepenge af 12000 Guldslillinger1). Der fortælles nu ogsaa om en
. Kamp, han skulde have vestaaet i en Aa, kaldet Karlsaa, hvilken Beretning
dog er fuld af Æventyrligheder, ligesom den heller ikke bestyrkes ved noget
som helst Kvad. Lige saa lidet findes der i»Kvadene noget om, hvad
Sagaerne dernæst fortælle, at han i Karlsaa ventede paaBor for at drage
til Njorvasund eller Strædet ved Gibraltar, men at han iDromme havde et
Syn, der bod ham at vende tilbage til sit Fædreland over hvilket han skulde
herske evindeligen 2). Da de Brudstykker af Ottars og Sighvats Kvad,
1) Herom indeholder Sighvats Kvad intet andet end at Geirsinn blev fangen i
Gunnvaldsborg· Det er Sagaerne, der tilfoje Loskjobelsenz den hele Udtryks-
maade er her saa lig den, som den legend. Saga kort ovenfor anvender om
Jarlen Billjam, at begge Beretninger næsten skulde antages at have fælles
Oprindelse. For øvrigt lægger den legend· Saga Gnnnvaldsborg paa et an-
det Sted end Seljepolle. »Derfra« (nemlig Seljepolle), heder det, »drog han
til det vesire Fragkland til Gunnvaldsborg«, o. s. v.
O) Det ældste Hdsk. af Olaf den helliges Saga (Cap. 34, 35) saa vel som Snorre
Cap. 16, 17 og Fagrskinna, omtale Kampen ved Karlsaa alene i Forbigaa-
ende, de sige kun atOlaf herjede der. Den legendariske Saga, Caga, Cap. l4
fortæller derimod vidtløftigt, at han drog syd til Karlsaa, herjede paa begge
Sider af Aaen, og stred med de hedenske Folk; men at der udenfor Aaen laa
en uhyre Margyg eller Havfrue, til hvilken Jndbyggerne blotede og som var
dem til det største Forsvar; denne skulde og have edelagt et Skib for Olaf, der
da havde femSkibe« men Olaf skal have kastet et Spyd mod hende og gjennem-
boret hendez nogle, heder det, sige at Olaf først hug den ene Haand af hende
og skod hende siden. Fortællingen er ogsaa rptagen i de yngre Ufskrifter af
Olaf den helliges Saga, Cap. 85, der og tilfojer en Fabel om et uhyre Vild-
, sviin, der angreb Olaf, som dræbte det ved at hugge Trynet af det, o. s. v.
(Cap. 36), men hvilken Fortælling den legendariske Saga meddeler paa et an-
detSted,oguden at angive nogen bestethokalitet(Cap.18). Æven-
tyret er end mere udsmykket i Flatobogen (Foknn1. s. V. S. 162), der kalder
dettesOlafs l4de Landgang, og lader Kongen hugge Hænderne anargygen. Paa
begge Steder heder det, at Kongen efter at have dræbt Vildsvinet forandrede
sit Sverd Bæsings Navn til Hneite (llneilir), fordi det overgik (bnejlti) alle
andre Sverd· Uagtet de historiske Sagaer udelade det overnaturlige-, er det
dog tydeligt, at de ej have haft nogen anden Beretning for Øie, deels fordi
de alle strar efter fortælle at Olaf, medens han laa i Karlsaa, vilde til
Njorvasund og havde hiin Drøm, der bød ham vende tilbage, deels fordi Fagrsk.
Cap. 86 endog har det charakteristiske, ,.at Olaf herjede paa begge Sider af
Aaen«. Det Hele viser sig saa aabenbart som et Æventyr, at man, da og-
saa Skaldene tie derom, aldeles maa lade det bortfalde. Hvad der fremdeles
gjør det mistænkeligt, er at endog den legendariske Saga, der meddeler det, dog
hverken giver Kampen i Seljepolle eller den i Karlsaa noget Tal, men kalder
Striden ved Varrande Olafs 13de Kamp. Og man bør endelig merke, at saa vel
den legend. S. Cap. 15, 16, som Flatob· i umiddelbar Forbindelse hermed har
Olafs Tog til Sverige, Overvintren i Malaren og underfulde Redning derfra,
hvorpaa Olaf (Cap.17) atter gaar til England, vil til Njorvasund, og kommer
til Poitou. Thi denne Anordning, hvor forvirret den end er, synes dog at have
været den oprindeligeiBearbejdelsen afOlafs Bedrifter, da man først derved faar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
