Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Olaf Haraldsssns Vikingetog. 507
Konge. Disse modtoge venligt Niehards Gesandter, sendte dem tilbage med
mange Gaver, og lovede, snart at komme efter. Dette skede ogsaa; med
nogle faa Skibe satte de over til Bretagne, hvis Indbyggere ved Efterret-
ningen derom strax stimlede sammen, og søgte at overrumple dem, medens
de vare optagne med at samle Bytte. Men Hedningerne, der fik Nys om
deres List, grove en Mængde dybe Huller i Jorden paa den Slette, hvor
de vidste at Fienden vilde komme; de gjorde Aabningerne ganske smaa
saa at degej godt kunde merkes. Da Bretonernes lyttere kom, snublede
disses Heste i Hullerne, brekkede denene og styrtede med Nytterne, der paa
den Maade bleve et let Offer for Hedningernes Sverd, saa at alene faa
undkoni. Vikingerne droge nu op mod Slottet Dol, belejrede, indtoge og
brændte det, og dræbte Besaetningen, Hovedsmanden Salomo iberegnet.
Derpaa satte de Sejl til, vendte tilbage til Seinen, og droge opad denne
til Nouen, hvor Hertug Niebard modtog dem glad og viste dem stor Ære
Da Kong Nobert af Frankrige horte at Hedningerne havde gjort saa megen
Skade iBretagne, lod han sig det vcrre magtpaaliggende at forsoneNiehard
og Odo med hinanden, hvilket ogsaa lykkedes ham !·)". Det er umiskjende-
ligt, at den Olaf, Villjam omtaler, er Olas Haraldsson 2), og at det Tog,
han beskriver, er det samme som det, Sagaerne og Skaldene tillægge Olafz
at han tilsyneladende hensorer det til en urigtig Tid, nemlig efter at Knnt
havde egtet Emma, har ej saa meget at betyde, thi deels er han usikker i
Tidsregningen, deels udtrykker han sig her meget ubestemt og angiver Tiden
kun omtrentligt· Hans Vildfarelse er es større end de ovriges, som deels lade
Olaf drage til England med Kant, deels kæmpe der som dennes Forminds-
fcelle Heller ikke betyder det saa meget, at han kun omtaler en enkelt as
Olafs Bedrifter i disse Egne. Han har enten ikke erfaret mere derom, eller
anseet den for den vigtigste. En agvitanisk Chronist fortæller mere, nemlig
at der iHertug Villjam den 5tes eller stores Tid landede en uhyre Mængde
Nordmcend fra Danmark og Jrland ved Spoitou, og herjede, skjendte og
brændte, indtil Villjam samlede en Har, og lejrede sig ved Kysten i deres
Nærhed; Diordmændene, der ej kunde vente at forsvare sig mod en saa stor
Overmagt uden List, grove om Natten Faldgrave, i hvilke ogsaa den fol-
gende Dag flere as de aqvitaniskeNyttere styrtede ved Udfaldet af Lesren og
l) Villjam af Jumieges, V. ll.
2) Han fortæller nemlig senere (Cap. 12), at Olaf, efter at vaere kommen tilbage
til Rouem blev af Erkebiskop Robert overtalt til at lade sig døde, og derpaa
vendte tilbage til Norge, hvor han faldt som en Martyr for Troen, drabt af
sine egne Undersaatter. Ogsaa enkelte af vore egne Forfattere tale-om Olafs
Daab i Rouen ved Erkebiskop-Robert, som siden skal vises. AtVilljam kalder
Olafs Herr under Eet »Hedninger« kommer vel isaer deraf, at man endnu var
vant til at betragteVikingerne som saadanne, deels vel ogsaa af at der endnu
var mange Hedninger i Olafs Herr-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
