Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Olaf Haraldssans Tog til Norge. 513
begive sig til det af Knut endnu ikke erobrede Northumberland og der for-
berede sit Tog til Hjemmet. Sagnet om Olafs Ophold hos Knut og i
hans Herr-, er imidlertid senere blevet udsmykket, som om Olaf virkelig havde
deeltaget i Belejringen af London, og Sighvats Vers, ere, som vi have
seet, blevne lempede derpaa. Man har tillige opfundet en Fortælling om
den særegne Grund til at der opstod Uvenskab mellem Olaf og Kant, nem-
lig at denne blev skinng over at Hofviskoven gav Olaf Kongetitel« og
erklærede ham for helligere, eller ivrigere Christen end Knut selv. Fortæl-
lingen rober sig endog fra Sprogets og den hele Fremstillings Side, som
en legendarisk Ovdigtelse; men saavel hvad denne, som andre lignende For-
tirllinger fra Olafs Bitingetid angaar, bliver det dog altid et Spørgsmaal,
om ikke allerede overdrevne eller pralende Beretninger af hans egne Mænd
ligge til Grund l).
52. Olafs Tog til Morgen Haakon Iarl fangen og fordreoen.
J Northumberland, fortælle vore Sagaer, udrustede Olaf sig til sin
Hjemreise. Han lod sine Langskibe blive tilbage, men indskibede sig med
140 2) udvalgte og vel udrustede Mænd paa to Knerrer eller store Kjøb-
mandsskibe. Dette klinger vel noget besynderligt, men det bekræftes ved et
Vers af den samtidige Ottar svarte, og man kan saaledes ikke betvivle For-
tællingens Rigtighed. Ved nærmere Eftertanke vil man og lettelig indse,
at da Olafs Styrke, om han end anstrengte sig til det yderste, ej var stor
nok til at kunne erobre Norge med Magt eller til at modstaa Iarlernes
forenede Kræfter, hvis han ej fandt Tilhængere blandt Folket selv, handlede
han langt klogere i at komme saa ubemerket som muligt til Landet og und-
gaa al Opsigt, indtil han havde vundet et tilstrækkeligt Antal Tilhængere,
end om han havde landet med Krigsskibe og strax begyndt aabenbar Krig. Det
Hele var for ham et kakespil. Var han uheldig, saa havde han idetmindste
l) Det er strar ovenfor viist, paa hvilket Sted hver enkelt af de forskjellige Sa-
gabearbejdelser omtaler hiin Begivenhed mellem Knut og Olaf. Det er egent-
lig kun den legendariske, der har den paa et nogenlunde rimeligt Sted; de to
andre, navnligen Flatobogen, indskyde den hvor man allermindst skulde vente
den, Man er derfor, hvis man ej aldeles vil forkaste den, endog nodsaget til
at henfore den til det eneste Tidsvunkt, paa hvilket den kunde have fundet Sted,
nemlig strax efter Knuts Ankomst 1015. Saro (S.510) fortæller og, at Olaf,
efter allerede at have været udnoevnt til Norges Konge, understøttede Knut i
England, men angiver som Aarsag til deres Uvenskab, at Knut enten krænkede
hans Elskede ved Navn Alsfiva (Alvjua), eller og bedrog ham for den ham lo-
vede Deel af England.
2) Antallet angives forskjelligt. Den ældste Afskrist af den hist. Olaf den helliges
Saga saa vel som Fagrskinna nævner «20 Mænd og et Hundred« (d. e. 120),
altsaa tilsammen 1405 yngre Afskrifter nævne derimod tre Hundrede, d. e. 360.
MMUT Det norske Folks Historie. l- ll. 33
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
