Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
518 Svein Jarl.
budene hilsede ham fra Aasta at han nu endelig maatte føre sig op som en
Stormand, og vise at han mere slægtede paa Harald Haarfagre end sin
Morfader NaneMjonef eller Rerid Jarl den gamle, hvor forstandigeMænd
disse end havde været 1). Kongen sagde: Eders Tidende er vistnok merke-
lig, men Jtage det ogsaa overvættes heftigt; jeg kjender imidlertid Aastas Stor-
stndethed, og veed at hun ofte har gjort stort Væsen af Mænd der ikke vare hende
saa nær paarorende; denne Gang er hun derfor mere end almindelig ivrig, og jeg
vilde blot ønske, at hun kunde følge sin Svn afGaarde med lige saa stor Stolt-
hed som hun nu fører ham ind: men jeg aner, at hvis det skal ske, da
maa de, der lægge sig ud for den Sag, hverken spare Gods eller Liv, thi
Olaf binder an mod en stor Overmagt, og udsætter sig baade for Dam-
kongens og Sviakongens Vrede, om han holder saaledes ved.· Sigurd satte
sig nu ned, lod Skoene drage af sig, og tog i deres Sted Karduans-Støv-
ler paa med gyldne Sporer; Kappen og Kjortelen ombyttede han med Sil-
keklæder og en Skarlagenskaabe, —omgjordede sig med et prtrgtigt Sverd,
satte en forgyldt Hjelm paa Hovedet, og steg til Hest. De fleste Arbejds-
folk sendte han bort i Bt)gden, men tog med sig 30 blandt de meest vel-
klædte og red hjem, ledsaget af dem. Da han red ind paa Gaarden foran
Stuen, saa han Olass Merke eller Banner nærme sig paa den anden Side;
Olaf selv red lige efter det, ledsaget af120 vel udrustedeMænd Paa Gaards-
pladsen mellem Husene stode ogsaa Mænd opstillede. Sigurd hilsede allerede
fra Hesten sin Stifson Olaf og bad ham ind til Drikkegilde; Aasta gik
ud til ham, kyssede ham, bad ham at forblive hos dem, og sagde at alt
det Land og alle de Folk, hun kunde skaffe, stode til hans Tjeneste Kong
Olaf takkede hende for hendes venlige Tillsud: hun tog hans Haand og sorte
ham ind i Stuen til-Højsædet. Kong Sigurd gav Befaling til at tage vare
paa deres Klæder og fodre deres Hestez derpaa gik han til sit Højsæde, og
der holdtes nu et prægtigt Gjestebud.
Olaf havde ikke været længe hos Sigurd, førend han en Dag kaldte
ham, Aasta og Rane til Samtale og Raadslagning Han forestillede dem,
hvorledes han nu i lang Tid havde ligget paa Tog i fjerne Lande, uden
at have andet at holde sig selv og sine Mænd med, end hvad de ved Stier-
det kunde vinde; derimod havde udenlandske Hovdinger underkastet sig hans
fædreue Besiddelser, uden at bryde sig synderligt om Harald Haarfagres
Ætlinger. Hans Hensigt, som han længe havde næret, var nu den, at
gjøre Paastand paa sin Fædrenearv, uden enten at spørge Danekongen eller
Sviakongen derom; han vilde vinde den ved Odd og Egg, og i dette Hje-
l) Om Nerid den gamle, ogsaa kaldet den nidske (sinlci) og raadspake, Jarl enten
paa Grenland eller i Thelemarkem se ovf. 1ste B. S. 341——343. Om Rane
Mjonef (Tyndnoese) fortælles der ikke paa noget andet Sted.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
