Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
522 Ocaf Haraidesskr
Forbund mellem dem, og stadfæstet med Ed paa begge Sider. — Derpaa
stevnede Kongerne Thing hvor Olaf frenistod og i et langt og veltalende
Foredrag udviklede sine Rettigheder og hvad Fordringer han havde paa Ni-
get. Han bad Bonderne antage ham til Konge, oglovede dem tilGjengjeld
at over-holde Landets gamle Love og værge Landet mod udenlandske Herre
og Hovdinger. Hans Tale vandt stort Bifald. Siden traadte ogsaa de
øvrige Konger frem og talte hans Sag paa bedste Maade Det gik da,
som man let kunde forudse, at den forsamlede Mængde gav Olaf Konge-
navn over det hele Land, og tildomte ham Landet efter de oplandske Love
(1()15). Han begyndte nu strax de sædvanlige Reiser omkring paa Komis-
gaardene, hvor han lod tilsige Vejtsler, og rejfte saaledes gjennem Hadafhlke
op til Gudbrandsdalen Signrd havde Net, da han spaaede at Olaf vilde
faa stort Tillob, thi der samlede sig saa mange om ham, at defaldtham
til Besvær; han var omgiven af henimod 360 Mand, medens Kongerne paa deres
Reiser gjennem Oplandene sædvanligviis plejede alene at have 60 eller 70,
og aldrig over 12ll. Derfor slog ikke den bestilte Gjestebudskoft til, saa at
Kongen var nvdsaget til at reise meget hurtigt om, og ikke blive længere
end een Nat paa hvert Sted 1). · —
54. Olifo Tog ni Torpndhjcm·
Fra denne Olafs Antagelse til Konge paa Oplandet regnes hans Ne-
gjerings Begyndelse i Morge. Imidlertid kunde han dog ikke anse sig for
ret Konge i Morge, - ferend han var bleven anerkjendt af Thronderne Til
Threndelagen maatte det derfor være ham magtpaaliggende snarest muligt at
komme, for at prove sin Lykke-· Men her opholdt Svein Jarl sig med sine
fleste Tilhængere og det maatte næsten ansees som en Dumdristighed af
Olaf at vove sig did. Paa den anden Side havde Svein saa meget mindre
Grund til at vente ham, og stolende herpaa gjorde Olaf et skyndsomt Tog
lige fra Oplandene over Fjeldet ned til-Throndhjem, for at overrumple
Svein, der skulde holde sit Iiilegjestebnd i Steinker. Det fortælles, at
l) Olaf den helliges Saga, Cap. 50, Snorre, Cap. 34. Om disse Forhandlin-
ger gjelder det samme, som ooeiifor er ytret om»Olafs Ophold hos Sigurd:
nogen authentisk Bekræftelse paa Rigtigheden af alle Enkeltheder findes ej, og det
er kun Fortællingens egen Sandsynlighed, som bærer den oppe. Kong Roreks
hele Fremstilling af de politiske Forholde under de forrige Konger er, hvad
enten nu Ordene ere lagte ham i Munden af Sagaskriveren eller ej, yderst
merkelig. Noget heraf er vistnok urigtigt, navnlig at OlasTryggvessori skulde
have krævet Ufgifter af Oplaendingekongerne, med mindre der her kun » sigtes
til hiin ene Gang, da Olaf var paa Oplandene og christnede Ringerike 998,
ved hvilken Leilighed ogsaa en Deel af Oplandene, rimeligviis de tilstvdende
Oistrikier, skulle være blevne christnede. Se oofr S. 316.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
